Natteroderi med Gulp tobis

At tobiser til havørreder kan være effektivt, er der nok ikke mange havørredfiskere der er i tvivl om. Men tobiser om natten…?

Det er noget jeg selv har brugt en del år, og særligt nu her, kan det virkelig være en agn der kan give kontakter i løbet af natten. Det ved flere af mine venner der også fisker havørreder, og en af dem spurgte mig den anden dag, om ikke jeg ville komme forbi og vise ham hvordan jeg rigger dem op.

Det ville jeg selvfølgelig, så jeg greb min taske med grej og kørte hjem til ham. Efter demonstrationen af rigget, blev vi enige om at tage ud og afprøve en plads.

Vi var lige ankommet til pladsen, da vi hørte fisk bryde overfladen. Fedt ! Så var der fisk inde på pladsen, og de var tæt på. Jeg tog mit videokamera i bilen, og gav det til min ven der var med ude. Jeg sagde til ham, at når fiskene allerede nu var så tæt på land, så skulle vi nok få fisk inden for de første 5 kast.

Han startede optagelserne, og herunder kan i se hvad det blev til:

Det var jo rimeligt overbevisende, at man sådan bare lige kunne fange en havørred :-)

Det var som sådan ikke meningen at vi skulle fiske denne aften, så min ven tog efterfølgende et par kast før vi kørte hjem igen.

Efter jeg smed videoen på nettet, fik jeg en del spørgsmål ang. mit fiskeri med tobiserne. Så jeg lavede denne lille video, hvor jeg forklare lidt omkring det grej jeg benytter. I kan se den herunder:

Jeg håber at det kunne give noget inspiration til dit fiskeri :-)

Mvh Thomas

Facebook Comments
Kategorier : ABU Garcia, Fyn, Grej, Gulp, Havnefiskeri, Havørred, Havørredfiskeri, Kystfiskeri, Lystfiskeri, Youtubevideo