Pighvar fiskeri på Vestkysten.

Pighvar fiskeri er for mig en forholdsvis ny type fiskeri, som jeg ikke har dyrket i mere end omkring to år. Hvorfor jeg ikke er kommet i gang før ved jeg ikke, for jeg bor det helt rigtige sted for pighvar fiskeri – vestkysten. Men det kan skyldes manglende viden og information omkring dette fiskeri.

Jeg begyndte derfor at tage til kysten for at snakke og se nogle af de andre lystfiskeres måde at fiske pighvar på. Det gav en masse ideer til hvordan jeg selv kunne lave mine rigs og der gik ikke lang tid før jeg var af sted på kysten.  De første ture jeg var af sted gav ikke det store, jeg havde en del problemer med at få mine tobiser til at sidde fast. Det endte med at jeg fodrede pighvar i stedet for at fange dem, så tænkte det var bedst at tage hjem og finde en løsning på problemet. Jeg har mange gange tidligere anvendt Gulp Alive når jeg skulle fiske fladfisk og med stor succes, så jeg tænkte gulp tobis ville være en god mulighed til pighvar.

Gulp Alive tobis

Få dage senere var jeg igen af sted og vejret var perfekt til fiskeri. Vinden kom svagt fra øst, blandet sol med skyer og temperaturen lå på omkring 15-18 grader. Da jeg begyndte at fiske var der omkring 2 timer til fuldhøjvandet. Jeg satte en Gulp Alive Tobis på krogen og begyndte mit fiskeri.

Jeg gik langs kysten i ca. en halv time uden at mærke det store, jeg spottede et sted hvor vandet hvirvlede op og med kraftig strøm. Jeg kastede straks min line i samme retning og da jeg begyndte at hale ind, føltes det pludseligt som om jeg havde bundhug. Jeg stoppede straks med at spinne ind og sørgede for at holde min line stram. Det kunne måske være den fisk jeg havde ventet på.  Efter hvad der føltes som en evighed, tog fisken pludseligt et godt træk ud af. Blev chokeret over hvilken styrke denne fisk havde, den kæmpede utroligt godt. Efter en go fight, fik jeg endelig fisken at se. Det var en flot Pighvar på 2,5 kg, som kom med hjem.

Resten af dagen gav en masse små hug og enkelte små pighvar, som alle fik lov at svømme igen. Så oplevelsen med gulp tobis, var helt i top og fungere genialt til dette fiskeri.

Dagens fangst, en pighvar på 2,5 kg.

Dagen efter min fangst blev mine forældre inviteret til hvidvins dampet pighvar, som smagte helt fantastisk.

Hvidvins dampet Pighvar. Det smagte fantastisk.

Pighvar fiskeri er et utroligt spændende og sjovt fiskeri, som helt klart skal prøves. I næste indlæg vil jeg give et par tips og tricks til pighvar fiskeri på vestkysten, samt hvordan du kan lave dine egne pighvarrer rigs.

Facebook Comments
Kategorier : Lystfiskeri