Norge – Orkla 2017

Endelig kom dagen hvor jeg skulle afsted til Orkla, en ferie jeg havde set meget frem til i lang til. Men selv om jeg glædede mig til at skulle afsted, var jeg også en smule ked af at skulle rejse fra Viktor og Frederik. Men vidste Frederik nok skulle passe godt på Viktor, så da Ole kom og hentede mig, kunne jeg rejse med ro i kroppen :)

Vi kørte fra Horsens kl 17, for at hente de sidste der skulle med. Vi skulle sejle fra Hirtshals til Larvik kl. 22 og ville så være i larvik omkring kl. 2 , hvorefter vi skulle kører resten af vejen. Så da vi ankom til hytten lørdag kl. 11 var vi alle en smule trætte efter den lange tur – men selvfølgelig ikke så trætte at vi ikke kunne fiske 😀

Vi skulle fiske i årets sidste “hele ” uge af sæsonen ( uge 34 ) og bo i Pollen hytten, der ligger kun en spytklat fra Elven 😀

pollen hytten

pollen hytten

Imens vi ventede på at hytten blev gjort rent, slappede de alle sammen af med en kold øl – undtaget mig ! For lige som vi satte os, gik en fisk fri af vandet og laksefeberen løb af med mig. Straks stod jeg nede i pollen og fiskede og efter 20 min krogede jeg turens første laks – devsærre gik denne af efter et par minutter. Jeg skal jeg lige love for, at det satte gang i de andre og bilerne blev derfor hurtigt pakket ud, så vi kunne komme igang med fiskeriet 😀

Senere samme dag fiskede jeg fra klippen i Gamshølen, en plads der gav flere gode kontakter og fisk sidste år. Jeg nåede 4 kast og så var der hug. Det var en rigtig god fisk og efter 7 minutter kunne jeg lande en hunlaks på 94 cm.

Hunlaks 94 cm 9,6 kg

Hunlaks 94 cm 9,6 kg

Efter en god fight med laksen, valgte jeg af stoppe fiskeriet og vende hjem til hytten, for at slappe af med god mad og drikke :)

hygge efter fiskeriet :)

hygge efter fiskeriet :)

Ole havde tidligere på dagen fisket i Korshølen og her fik han en flot laks på 6 kg

Ole med hunlaks på ca. 6 kg.

Ole med hunlaks på ca. 6 kg.

Vandet begyndte at stige kraftifgt lørdag aften, grundet den megen regn vi havde haft og dette forsatte hele søndag. Jeg fik ingen fisk denne dag, men det gjorde Ole heldigvis.

Ole med en flot hanlaks på ca. 5 kg. fra pollen

Ole med en flot hanlaks på ca. 5 kg. fra pollen

Den 21.8 startede Ole og jeg i Korshølen – Endelig havde vi fået en smule ophold i det kraftige regnvejr,  så vi drog afsted allerede kl.05.30

krondyr

krondyr

Jeg startede med at skulle prøve en orm under klippen. Efter 20 minutters fiskeri, huggede en lille hanlaks under indspinningen.

Hanlaks på 55 ccm genudsat

Hanlaks på 55 ccm genudsat

Ole og jeg byttede plads og en lille time senere, havde Ole også laks på. Det var en flot hunlaks på ca. 6 kg der hurtigt blev genudsat :)

Ole med flot hunlaks på 6 kg

Ole med flot hunlaks på 6 kg

Omkring kl 9 vendte vi hjem til hytten, hvor Gitte, Mogens og Torben stod med bacon, æg og lune rundstykker – Det er ren luksus og sådan forsatte de hele ugen 😀

morgenmad

morgenmad

Senere samme dag drog Gitte og Mogens til Korshølen, imens vi andre blev og fiskede i Gamshølen. Omkring kl. 14 vendte en stolt Gitte hjem, hun havde fået en flot hanlaks på 4,7 kg – denne kom med hjem :)

Gitte med hanlaks på 4,7 kg.

Gitte med hanlaks på 4,7 kg.

Den 22.8 var der ingen af os der fangede fisk, ikke fordi vi ikke fiskede, men vandet steg og faldt og steg og faldt og vi kunne ikke få dem i tale. Så istedet havde vi en masse tid til at ordne grej :)

Ole og jeg ordner mit grej :-P

Ole og jeg ordner mit grej :-P

så bliver der produceret spinner

så bliver der produceret spinner

Onsdag den 23.8 var der rotations skift i fiskevandet, dvs. istedet for at have Gamshølen om aftenen og pollen om morgenen, havde vi pollen og aftenen og Gamshølen om morgenen. Vi oplevede ikke meget i løbet af dagen. Men det skulle heldigvis ændre sig om aftenen.

Ole og jeg drog afsted mod Korshølen alt imens at, Torben, Gitte og Morgens blev i pollen for at fiske. Jeg gik hen til et nyt sted for at prøve om jeg kunne finde en laks, alt imens Ole fiskede klippen. Jeg kastede spinneren ud og lod den synke omkring 20 sek før jeg satte den igang. Jeg nåede lige at mærke at spinneren begynde at rotereog så huggede laksen.

Det var en god fight og efter 5 minutter kunne jeg lande en smuk hunlaks på hele 105 cm.

hunlaks 105 cm

hunlaks 105 cm

Det var en helt fantastisk oplevelse i de smukkeste omgivelser. Da fisken var genudsat satte Ole og jeg os op og slappede af med en kold øl.. Ole forsatte fiskeriet kort efter, men jeg ventede en times tid før jeg igen gik igang med at fiske. Jeg fiskede flere steder uden held og besluttede at gå tilbage på pladsen hvor jeg fik min hunlaks – det er jo ofte sådan at hvor der er en hunfisk er der også en stor hanfisk. Så jeg kastede ud samme sted og med det samme huggede endnu en stor laks.

Det var en god fight i smukke omgivelser

Det var en god fight i smukke omgivelser

Det var en fed fight og efter 5 minutter landede jeg en stor hanlaks på 98 cm, som jeg valgte at tage med hjem.

hanlaks på 98 cm

hanlaks på 98 cm

Det havde været en helt fantastisk aften i Korshølen og vi vendte hjem omkring kl. 21. Da vi kom hjem blev vi mødt af en meget glad og stolt Mogens stolt, han havde nemlig landet hans første laks nogensinde. Det var en smuk hunlaks på 95 cm, der blev genudsat efter en god fight.

Mogens med flot hunlaks på 95 cm

Mogens med flot hunlaks på 95 cm

Vi sluttede aftenen af med god mad og drikke, alt imens dagens fiskehistorier blev delt.

Tordag D.24.8 startede vi dagen stille og roligt med en god og solid morgenmad ( dog havde Ole og jeg været nede og fiske pollen før alle de andre stod op 😛 ). Eter morgenmaden havde vi fiskeriet i Gamshølen, så vi fordelte os lidt over det hele. Ole, Torben og Mogens fiskede på egen side, imens Gitte og jeg roede over til øen. Jeg fiskede det nedeste af strupen og Gitte gik over på klippen.

Efter et par timers fiskeri kom der endelig en melding på walkien – det var Gitte der havde fået en fin hanlaks på ca 3 kg. Laksen havde slugt krogen og Gitte valgteat beholde fisken, det betød også at fiskeriet for hende var slut – Heldigvis havde vi kun 1 fiskedag tilbage.

Gitte med hanlaks på 3 kg

Gitte med hanlaks på 3 kg

smuk udsigt fra hytten

smuk udsigt fra hytten

Da klokken nærmede sig 14 var det blevet tid til frokost. Da vi mødtes kunne Ole fortælle, at han havde fået en lille laks (45 cm),  på det nederste af strupen. Imens vi spiste besluttede vi, at Ole og jeg ville starte i Korshølen efter frokosten kl 15.

Da vi ankom til Korshøløen startede Ole ved klippen med orm, alt imens jeg gik direkte hen til “min ” plads, hvor jeg fik de to store laks  med spinner dagen forinden 😀 Det blev lige nødagtigt til to kast og så var der hug igen. Jeg kaldte straks på Ole, men da han begyndte at hale linen ind, krogede han ligeledes en laks, så nu havde vi begge fisk på. Jeg fik forholdsvis hurtigt landet og genudsat min laks. Det var en fin hunlaks på lige omkring de 80 cm.

fin hunlaks på ca. 80 cm

fin hunlaks på ca. 80 cm

 

hunlaks 80 cm

hunlaks 80 cm

Efter min laks var blevet genudsat satte jeg kursen hen til Ole, så jeg kunne tage et par gode billeder. Ole fik en fin hunlaks på 86 cm, der ligeledes blev genudsat.

ole med hunlaks på 86 cm

ole med hunlaks på 86 cm

Efter genudsætningen af Oles fisk, satte vi os op og slappede lidt af. Vi kontakede liogeledes de andre hjemme i hytten over walkien – selvfølgelig for at prale lidt 😀

Ole spurgte om jeg ville vise ham min plads, hvor jeg havde fået de sidste 3 fisk og det kunne jeg selvfølgelig ikke sige nej til 😀

Vi stod side og side og kastede og jeg viste Ole hvor spinneren præcist skulle lande, for at ramme hullet. Der gik dog heller ikke længe og så havde Ole laks igen. Denne gang var det en mindre hanlaks på ca. 1,5 kg, der efter en god fight blev genudsat :)

hanlaks under vand

hanlaks under vand

hanlaks under vand

hanlaks under vand

Efter laksen var genudsat, satte vi kursen hjem til hytten, således de andre kunne komme ned og fiske på korshølen. Det blev ikke til flere fisk denne dag, men tilgengæld var der tid til hygge på taressen 😀

der bliver slappet af på taressen

der bliver slappet af på taressen

så bliver udsigten ikke meget bedre :D

så bliver udsigten ikke meget bedre :D

Fredag morgen vågende vi til en elv der var steget kraftigt over natten og som forsat steg. De havde åbnet flere kraftværker og det kunne tydeligt mærkes på fiskeriet. Vi så ingen fisk og havde kun få kontakter i løbet af dagen. Så desværre fik vi ikke flere fisk på vores tur – men det havde nu også været en rigtig god tur med i alt 14 fisk, så vi skal vist ikke brokke os.

Det var en kanon uge i godt selvskab og jeg glæder mig allerede til næste år – farvel og på gensyn Norge :)

Farvek til norge for denne gang

Farvek til norge for denne gang

Hvis i har spørgsmål er i velkommen til at skrive en kommentar.

 

Senja Furbo

Facebook Comments
Kategorier : Fangster, laksefiskeri, Lystfiskeri