havfiskeri ved Årøsund sammen med JSK.

Da vi i starten af 2012 fik den nye båd, valgte vi at melde os ind i jysk småbådsfiskeklub. Hvert år afholdes der 4 klubmesterskaber, som vi selvfølgelig gerne deltager i.

Første konkurrence i år, forgik i april ved Årøsund. Vi valgte at kører om natten, således vi ville ankomme omkring kl. 06.00 lørdag morgen. Da vi ankom, havde vi god tid til at få båden i vandet og gøre vores ting klar til turen. Vi skulle selv sejle fra Årøsund havn og til Årø, men da vi skulle af sted, ville Motoren ikke starte. Da vi dagen inden havde været til service med båden, kom det meget bag på os.

Heldigvis kunne vi blive slæbt over til Årø af ”team Saxius”, således vi kunne få os indmeldt til konkurrencen som “Team Spjætte” og måske få noget hjælp af de andre deltagere.

Team Saxius slæber Team spjætte

Da vi ankom, fik vi morgenmad og flere var meget behjælpelige, med at forsøge at starte motoren. Intet virkede og derfor blev vi enige om at kører tilbage, hvor vi dagen for inden var til service med båden. Der blev sat nogle andre tændrør i og så startede motoren igen. Vi skyndte os tilbage, men nåede desværre kun 1 times fiskeri lørdag.

Om aftenen blev der hygget med god mad og lidt øl. Da vi have lavet en lidt andeledes debut, kunne folk huske os som dem der måtte slæbes i havn og ikke som Team spjætte :)  Alle deltagerne var flinke til at tage godt imod os på vores første tur, og i løbet af aftenen fik vi en masse gode historier fra tidligere træf.

 

helstegt pattegris er altid godt

 

Hygge med alle deltagerne fra JSK

Omkring kl. 23 valgte vi at gå i seng, således vi var friske til konkurrencen søndag, der var en del der skulle indhentes da vi missede lørdag. Søndag morgen var vejret helt perfekt, solen stod højt og der var nærmest ikke en vind.

havørrede fiskeri ved Årøsund

Vi startede dagen med lidt fiskeri efter havørreder, dog uden held. Vi valgte derfor at sejle længere ud på nogle banker så vi kunne få nogle fladfisk.

Det tog ikke lang tid før der var en del fladfisk i båden, desværre ingen som var særlig store. Men i sidste øjeblik fik vi en flot rødspætte, Ising og Skrubbe som sagtens kunne indvejes i konkurrencen.

fladfisk til indvejning

Da kl. blev 13 begyndte vi at sejle ind med båden, således vi var klar til indvejningen.

indvejning søndag

Præmier til de 10 bedste.

Da invejningen begyndte, kunne man mærke spændingen stige. Vi var ret sikre på, at vores fisk ikke ville give en placering indenfor top 10. Men da det viste sig at rødspætten vejede 0,57 kg, havde vi alligevel en chance. Vi endte på en 7 plads, hvilket vi var meget tilfredse med.

Team Spjætte på en 7.plads

vinderen af konkurrencen var ”Team Magnus” der består af Lars, hans søn Magnus og hans svoger.

Team Magnus på en 1.plads

Det var en helt fantastisk tur, som jeg glæder mig til at gentage til næste år. Næste indlæg, kommer til at omhandle vores 2. klubmesterskab der foregik i Hirtshals, her blev der blev fanget mange store og forskellige fisk.

Facebook Comments
Kategorier : Lystfiskeri