Fiskeri i Silkeborg søerne. En hyggelig tur

Tiden nærmede sig for den årlige konkurrence i Hirtshals med klubben. I den forbindelse havde jeg valgt at aftale med Pure Fishing, at vi ville komme op forbi dem i Randers om fredagen, for derefter at forsætte mod Hirtshals.

Dagene op til weekenden så vejret ikke godt ud, derfor frygtede vi en aflysning, og det ville være en lang tur til Hirtshals, hvis det endte sådan. Da det endelig blev fredag, kunne vi se vejret ikke havde ændret sig. Vi hørte fra flere, at der var snak om aflysning, problemet var bare vi skulle kører med Randers kl. 9 og gerne have båden med. Men hvis turen nu blev aflyst, ville det have været en lang tur til Randers med båden. Det endte med at vi valgte at lade båden blive hjemme, da vi var overbevist om turen ville blive aflyst.

Da klokken rundede 11.30, fik vi et opkald fra nogle venner i klubben at vores fiskekonkurrence var aflyst. Så heldigvis var båden ikke taget med, så nu kunne vi blot vende hjemad. Kort efter ringede de igen, for at spørger om vi så ikke skulle bruge weekenden i Silkeborg. Det lød jo som en super hyggeligt tur, men problemet var at båden var hjemme i Esbjerg, så det endte med vi måtte hjem efter båden og så tilbage igen. Det var en lang dag, som primær blev tilbragt i bilen :(

Da klokken var 21 ankom vi til Silkeborg hvor vi mødtes med Lars, Susan og deres børn. Efter bådene var kommet i vandet, sejlede vi ind i Borre sø og fandt en sted hvor vi kunne overnatte og spise aftensmad :)

Team magnus

På vej gennem søerne mødte vi en Havbassen fra vores klub, de havde fået samme ide som os,  så vi slog os sammen med dem :)

havbassen

Vi lagde alle 3 både til en båd bro, hvorefter vi hurtigt fik tændt op i grillen. Da vi havde aftalt vi skulle forholdsvis tidlig op, gik vi i seng ikke længe efter spisning.

Så fik vi parkeret vores både ;)

hygge på båd broen :)

Næste morgen vågnede vi op til en skøn dag og vejret var helt perfekt, solen stod højt og vi var klar til fiskeri efter gedder :) Inden vi kunne begynde vores fiskeri, skulle vi lige forbi og købe fiskekort og så  kunne vi også lige spise morgenmad.

Klar til dagens fiskeri

Morgenmad mens de andre henter fiskekort

Vi nyder det gode vejr ;)

Efter vi havde spist, sejlede Lars over for at sætte Susan af da hun skulle på arbejde. Herefter begyndte vi vores fiskeri efter gedder :) Vi startede i Borresø, hvor vi fik sat nogle sideplaner ud med wobler på.

Trolling efter Gedder i Silkeborg

Skønt vejr på søen

Ryan forsøger at finde fiskene :)

Da vi havde sejlet noget tid var der stadig ikke sket det store, men så fik vi endelig en melding over radioen. Det var Lars fra Team Magnus, der kunne meddele at Magnus havde fanget en fin gedde :) Gedden blev hurtigt genudsat efter billedet.

Magnus med sin flotte gedde :)

Vi forsatte vores fiskeri gennem Borresø og endelig skete der os noget ved os. Vi kunne se vores sideplaner gik lidt underligt i vandet, enten var det tang eller os var det en meget lille gedde tænkte vi :) Jeg tog fat i stangen og begyndte at hale den ind. Jeg kunne mærke nogle meget små nyk i stangen og kunne derfor meddele Ryan, at der i hvert fald ikke var tale om en stor gedde, men nok nærmere en aborre. Ganske rigtig kom der en fin lille aborre til syne, den havde været ret modig set ud fra, at blinket var større end den selv :) Ikke ligefrem den største fisk vi har haft i båden, men det var stadig en fornøjelse at fange lidt.

En fin lille Aborre fra Silkeborg

Da tiden nærmede sig 13, blev vi enige om at det var tid til frokost. Vi kunne se de andre fra i går, også var gået i land for at spise. Da vi kom ind gik Ryan i gang med at starte grillen op, så vi kunne få pølser til frokost. Imens havde Magnus og jeg, travlt med at gå på jagt efter aborre og skaller under bådende.

Så er der frokost :)

Magnus har travlt med at fiske mens maden gøres klar

Endelig fik Magnus en lille Aborre :)

 

Det er skønt i Silkeborg ;)

Efter spisningen forsatte vi med at fiske, det gav ikke det store, nok også fordi det var utroligt varmt. Sidst på dagen hentede vi Susan, hvor vi satte båden i. Da vi ankom slappede vi lidt af og nød det gode vejr, men afslapningen fik hurtig ende. Ryan havde valgt at ligge sine dyre solbriller på bådbroens kant og med et lille vind pust så vi brillerne forsvinde ud over kanten. De briller skulle bare findes, så Ryan smuttede i bandebukserne og forsøgte at komme i vandet :)

Ryan vil gerne undgå at skulle i vandet ;)

 

Da han ikke kunne se dem på bunden, var der jo kun en vej og det var i vandet og på med dykkerbrillerne.

Ryan Forsøger at komme i vandet :)

Det lykkedes ikke for Ryan at komme helt i ;)

Vandet var utroligt koldt, så det gjorde det bestemt ikke nemmere at komme i. Faktisk kom Ryan aldrig i vandet, for han slap aldrig bådbroen :) Da han ikke selv kunne, måtte jeg jo springe til og vove mig i det kolde vand :)

Den hurtigste måde er at springe ud i det :)

Jeg tog den hurtige og knap så pinefulde måde og valgte at springe direkte i. Skal lige love for jeg mistede pusten et par gange. Jeg forsøgte at dykke ned og se om jeg kunne se dem, problemet var bare at vandet var så koldt, at det straks begyndte at gøre ondt i hovedet. Ret hurtigt måtte os jeg give op og så valgte Lars at komme til undsætning :)

Lars gør klar til at finde brillerne

Utroligt han kan komme under ;)

Lars gjorde en kæmpe forsøg for at finde brillerne, men det lykkedes ham ikke at finde dem. Så fik han en smart ide, vi havde vores store trolling net i bilen, så den hentede vi og bandt en snor i. Lars blev i vandet og stillede sig oven på nettet, så den kunne holdes på bunden, imens Ryan stod på den anden side af bredden og trak nettet hen over bunden. Imens alt dette stod på, var der ankommet flere og flere folk til broen, for at følge med i hele situationen. Vi var dagens underholdning :)

Efter 7 træk over bunden, mistede vi stille håbet og flere folk grinte og sagde dem finder i aldrig. Men da drengene besluttede at det varm sidste forsøg, tog de nettet op for at tømme den og ud faldt Ryan solbriller :) Jeg var lettet og Ryan var glad, nu kunne vi forsætte vores tur gennem Silkeborg søerne.

En glad Ryan genforenes me hans briller ;)

Inden vi smuttede kom Hjejlen forbi og den fortjente da et par billeder :)

hjejlen sejler videre..

hjejlen

Herudover så vi noget, man kun kan sige er en smule smart;) Vi grinte i hvert fald da han kom forbi os.

En fin bro :)

Da tiden nærmede sig 18, besluttede vi det var på tide at finde en båd bro, hvor vi kunne ligge til for at spise og natfiske :)

På vej gennem søerne :)

 

Team Magnus nyder også turen gennem søen :)

En smuk aften i Silkeborg

Da vi endelig fandt en båd bro der var ledig, viste det sig at være det perfekte sted til både spisning, fiskeri og overnatning :)

 

hele banden samlet til spisning

 

Efter spisning satte vi os ned i båden, så vi kunne få et par stænger i vandet. Der gik ikke lang tid før Magnus fik en fin aborre som han stolt kunne vise frem :)

 

Magnus med hans fine fisk ;)

Da mørket begyndte at falde på, fik jeg et fint hug på min bundline. Det var en ål der havde taget min orm, de er nu sjove at fange. Men den fik friheden igen efter et par billeder.

En fin ål fanget på orm fisket på bunden :)

Imens jeg bøvlede med at få min ål af krogen, fik Magnus endnu et hug. Denne gang var det af en flot skalle fanget på orm:)

 

 

 

Magnus med hans fine skalle :)

 

Vi forsatte fiskeriet et par timer endnu, men det blev kun til nogle mindre aborre og skaller. Vi havde gedde stænger ude, men det gav desværre ingen fisk. Næste morgen vågnede vi til endnu en dejlig morgen. Men da der var en lang tur hjem for os alle, besluttede vi at sejle hjem efter vi havde spist morgenmad.

 

En dejlig morgen

 

 

Ryan og Lars forbereder morgenmad :)

 

Vi lever godt når vi er på fisketur :)

 

Vi lever godt :)

 

Morgen buffet :)

 

Da vi ankom i land, kunne vi takke af for en rigtig hyggelig weekend :) desværre blev det ikke til så mange store fisk, men det var nu alligevel en fantastisk tur sammen med Susan, Lars og Ungerne :)

Så er vi pakket og klar til at kører hjem

Da vi begyndte at kører hjemad, kom den store fiskenørd endnu engang op i os, og vi blev enige om at man ikke kunne komme til Silkeborg uden at besøge AQUA akvarium , så derfor smuttede vi da lige derind og så lidt flere fisk.

Aborre

En flot karpe :)

 

Brasen

 

 

Ryan og vinder fisken :)

 

En ordentlig Gedde :)

 

En fin lille gedde :)

Det var en dejlig tur til Silkeborg søerne, med mange gode oplevelser. Det blev ikke den store fiske oplevelse, men det er stadig et besøg værd om ikke andet for at nyde naturen :)

I næste uge er vi smuttet på rødspætte jagt i Lillebælt, det bliver noget af en oplevelse, så håber i vil læse med :)

Smid endelig en kommentar hvis i vil sige hej, eller har spørgsmål :)

 

Senja Furbo.

 

 

 

 

 

 

 

 

Facebook Comments
Kategorier : Fangster, Lystfiskeri