Cheburaska rig

Cheburaska

I jagten på at trimme og optimere fiskeriet med gummiagn, så kan man fra tid til anden kigge vores nabolande lidt over skulderen. Inspirationen er i dette tilfælde dog hverken fra Sverige eller Tyskland, for bag det østklingende navn “Cheburaska” gemmer der sig nemlig en russisk opfindelse.

Selve Cheburaska-konstruktionen minder til forveksling om et almindeligt jighoved. Cheburaskarigget udmærker sig dog ved, at krogen ikke er fixeret i selve jighovedet, men kan derimod bevæge sig frit gennem monteringen i en lille stålclips. Stålklipsen stikkes derefter ind i et lille hoved, der er udformet med en åbning, der passer til clipsen. Den simple forkel fra et konventionelt jighoved gemmer dog på et par åbenlyse fordele, som de fleste predatorfiskere sikkert vil kunne få glæde af.

Kuglehoved, stålklips, enkeltkrog og en så afpasset krog til din yndlingsagn

Kuglehoved, stålklips, enkeltkrog og en så afpasset krog til din yndlingsagn

Netop krogens bevægelsesfrihed gør at jigkroppen vil bevæge sig langt mere uforudsigeligt og lokkende, hvilket allerede kan give bonus når tacklet synker mod bunden. Som ved almindeligt jigfiskeri kan det derfor anbefales at lade agnen synke med stram line, så man er parat til at kunne give modhug.

Selvom rigget fiskes bedst med hoveder, der er lavet specielt til formålet, så kan sagtens lave sit eget simple Chebruraskehoved med hjælp fra et almindeligt pærebly. Mellem pæreblyet og krogen sætter man blot en lille springring og kan på den måde let drage nytte af princippets fordele

Simpel og effektiv genvej til Cheburaska...

Simpel og effektiv genvej til Cheburaska…

Cheburaskarigget fiskes ellers på nøjagtig samme måde som ved almindeligt jigfiskeri. Små nøk med stangtoppen efterfulgt af kortere eller længere pauser. Det kan næppe understreges nok, at stram line og konstant kontakt til agnen er afgørende for at kunne registrere hug, uanset hvilken art der fiskes efter. Blæser det meget, så kan man med fordel holde linen så tæt på vandoverfladen som muligt, for at opnå den bedste kontakt. Når der mærkes aktivitet fra fisk, så er det bare med at give modhug omgående og herefter vil man kunne få gavn af endnu en fordel ved Cheburaskarigget. Idet krogen kan svinge frit i det lille øje fra clipsen, så har fisken nemlig sværere ved at benytte sig af den brækstangseffekt, som ellers er at finde på et almindeligt jighoved. Dét betyder ganske enkelt at man vil kunne opleve at lande flere fisk i forhold til antallet af hug.

Bevægelsesfriheden med Cheburaskarigget giver ekstra liv til alle agn. Metoden vil endvidere opleves som et decideret boost af særligt creaturebaits.

Bevægelsesfriheden med Cheburaskarigget giver ekstra liv til alle agn. Metoden åbner desuden muligheden for at agnen kan monteres weedless.

Særligt under vinterfiskeriet efter optrækkende brakvandsaborrer, så får jigfiskerne ofte skudt i skoene at de har for mange fejlkrogninger. Det er der desværre en del om og hvis man alligevel ønsker at fiske under disse forhold, så vil jeg i den grad anbefale at man fisker sin gummiagn rigget som Cheburaska. Denne teknik fejlkroger ganske enkelt langt færre fisk, idet den løst monterede krog, simpelthen lettere “tilter” når den rammer siden eller ryggen på en passiv fisk.

Som en sidste positiv sidegevinst, så åbner Cheburaskafiskeriet op for at man kan vælge kroge, der kvalitetsmæssigt ellers kan være svære at opdrive på almindelige jighoveder.  Endvidere kan man med det samme Cheburaskahoved skifte mellem forskellige krogstørrelser og dermed nemt veksle mellem forskellige agnstørrelser.

Dejlig morgenfisk overlistet på Cheburaskafisket Flex Cutt Shad fra Berkley

Endnu en dejlig morgenfisk overlistet på Cheburaskafisket Flex Cutt Shad fra Berkley

 

Facebook Comments
Kategorier : Åfiskeri, Brakvandsfiskeri