Ekspedition Ebro 2016

Flybilleterne blev købt allerede tilbage i januar og lige siden da, har nedtællingen til turen foregået med den største spænding. Rigtig mange sportsfiskere valfarter hvert år til netop Rio Ebro, for at få indfriet deres vildeste fiskedrømme. Rio Ebro er nemlig et spektakulært flodsystem, der formentlig huser europas største bestand af maller, der flere steder er fanget i helt op til 2,6 meters længde! Læg her til masser af store karper, sandarter og ikke mindst muligheden for at fiske efter sortstribede bass!

Sidste mandag skulle vi så endeligt afsted. Fiskefeberen var i tiltagende, men den blev ikke ligefrem lettere at håndtere, da jeg sammen med Claus og Kristoffer landede fire timer forsinket i Barcelona, og måtte konstatere at vores udlejningsbil var lejet ud til anden side pga. vores forsinkede fly. Efter nogen søgen i lufthavnen lykkedes det dog at finde et andet bureau, der kunne mønstre en bil, og så kunne vi endelig begive os ud på den sidste del af rejsen til vores første destination – Fishing Lodge Matarrana, en engelskejet camp i en sideforgrening til selve hovedfloden.

Tirsdag startede vi dagen ud med indkøb af proviant, masser af drikkevand og ikke mindst et besøg i en Mequinenzas velassorterede grejforretninger, der virkelig byder på et godt udvalg af udrustning til særlig malle- og karpefiskeri. Om eftermiddagen blev det så endelig tid til at kigge nærmere på floden og fiskeriet for første gang. I en veludrustet styrepultsbåd fra Tracker med 70 heste på hækken, gik det raskt omkring for at lede efter spots til bass og overnatningspladser til mallerne.

Klargøring af grej i Fishing Lodge Mataranna campens lækre guidebåd, som vi fik lov at råde over.

Klargøring af grej i Fishing Lodge Mataranna campens lækre guidebåd, som vi fik lov at råde over.

Flere steder spottede vi de flotte sortstribede bass i det klare vand, men præcis som de lokale havde forudsagt det, så ville de blive en svær opgave, da de både er sky og samtidigt har set nærmest alt moderne endegrej. Et par aborrer lod sig dog overliste og pludselig fik jeg selv et solidt hug i et kast op lang en sivø. Fisken fightede hårdt på den lette udrustning og jeg tror vi alle blev lidt overraskede, da fisken bekendte kulør og at det var lykkedes at tæmme turens første malle på den spinkle Vertias 2.0 klinge!

Glæden var til at få øje på og der var rigtig god stemning i båden da den lille "killing" fik lov at svømme tilbage.

Glæden var til at få øje på og der var rigtig god stemning i båden da den lille “killing” fik lov at svømme tilbage.

Området blev naturligvis gennemfisket i håbet om, at flere “misser” skulle have lyst til at hugge, men det blev dog kun til flere af de velnærede aborrer, inden vi igen satte kursen mod campen og et solidt måltid aftensmad. Dagens rekognosceringtur havde dog også givet inspiration til par pladser, der kunne fiskes med pellets efter mallerne, så bevæbnet med de helt tunge skyts, fik vi sat lejr for aftenen og fodret et par spots op. Den udsete plads var en lille tange, hvor vi kunne få dækket en masse vand af på forskellige dybder med vores seks tilladte stænger.

Aftenhygge mens der spejdes efter maler og karper på pladsen

Aftenhygge mens der spejdes efter maler og karper på pladsen

Et godt stykke ud på natten måtte vi dog vige for trætheden og pakke sammen, idet vi ikke havde fået bedchairs med. Et par forsigtigte hug uden fast kontakt var det eneste, der vidnede om, at der trods alt var liv ude på bunden af floden.

Onsdag morgen blev den medbragte “sandartkikkert” AKA Gamin 721 med CHIRP og Panoptix monteret på siden af båden. Nu skulle der ledes efter fisk i de områder, som opstemningen af Ebro i sin tid havde oversvømmet. Hele landsbyer står faktisk under vand, så det var nogen anderledes og ganske interessante ekkolodsbilleder, der skulle analyseres inden vi kastede os over vertikalfiskeriet.

Her er vi på vej ind over en tidligere jernbanebro, der holdt på en del byttefisk...

Her er vi på vej ind over en tidligere jernbanebro, der holdt på en del byttefisk…

De spændende områder kastede imidlertid kun få og mindre sandarter af sig, men det var nu alligevel en på samme tid spændende og lidt makaber oplevelse, at sende sin McWalleye ned i “gaderne” mellem de oversvømmede huse.

En speciel oplevelse at søge efter liv på kirkegården!

En speciel oplevelse at søge efter “liv” på kirkegården!

Det lykkedes desværre ikke at finde andet end mindre aborrer og sandarter i bygningsruinerne.

Det lykkedes desværre ikke at finde andet end mindre aborrer og sandarter i bygningsruinerne.

Med den manglende succes omkring de ellers spændende pladser i den oversvømmede by, besluttede vi os for at sejle ind i den bugt, der dagen forinden havde kastet den lille malle af sig. Hele området lugtede ellers langt væk af karper, der havde mudret vandet op i deres søgen på føde. Overraskelsen var derfor også total, da jeg pludseligt krogede en bass! Selvom fisken var ganske beskeden i sin størrelse, så var jeg vildt imponeret over dens fightevne og kan sådan set godt sætte mig ind i, hvorfor den er så eftertragtet som sportfisk rundt omkring i verden! Endnu en gang var det den lille Veritas 2.0, der måtte lægge klinge til en ny art og agnen, en hvid Reflex spinner, har måske været så tilpas anderledes, end hvad bassen normalt plejer at se, så den valgte at hugge den hårdt langs en sivbræmme.

Fedt med endnu en ny art og ikke mindst fangsten på den lette udrustning!

Fedt med endnu en ny art og ikke mindst fangsten på den lette udrustning!

Troen på fiskeriet kunne vel næppe blive bedre. Vi havde i den lille bugt fået fire forskellige arter nu, så vi kløede naturligvis hårdt på med alverdens kunstagn. Det blev dog ved mindre sandarter og aborrer på resutatsiden.

Claus og Kristoffer giver den gas med spinnegrejet.

Claus og Kristoffer giver den gas med spinnegrejet.

Torsdag morgen kørte vi videre til den næste camp, hvor der igen skulle fiskes med pellets. Vi tog turen på de snoede og temmelig stejle veje gennem bjergene, eller som ejeren af campen, Ditch Ballard, udtalte det: “the crazy road”! “Crazy” var i øvrigt lidt af et samlingsudtryk for de næste 24 timer. Allerede ved ankomsten til campen stiftede vi nemlig bekendtskab med et temmelig irreterende lille og effektfyldt insekt – the black fly! En lille fætter til vore breddegraders knot, men i en afskygning, hvis bid og efterfølgende hævelser og kløe ikke kender nogen former for sammenligning!

Det tunge grej blev atter stillet op og vi fik hældt en masse pellets ud omkring vores tackler og så var det ellers bare med at vente på at mallerne skulle få færden af vores foder. Med hyppige plask i overfalden afslørede mallerne sig på den modsatte side af breden og derfor var det naturligvis oplagt også at forsøge sig med lidt kastefiskeri efter de jagende fisk. Vi kom faktisk også på kastehold af de imponerende skabninger flere gange, men havde desværre ikke held nok til at få dem til at hugge. Fiskestrækket holder heldigvis også på en del sandarter, så de blev en kærkommen bifangst.

Selv med et meget kraftigt forfang og en stinger i lige så grove materialer, huggede de sulte sandart på McPike.

Selv med et meget kraftigt forfang og en stinger i lige så grove materialer, så huggede de sulte sandart på McPike.

Efter et par timer begyndte foderet at gøre sin virkning og vi havde flere indikationer på mallernes tilstedeværelse gennem forsigtige hug på vores pellets. Fiskene blev desvære ikke kroget, så udstyret med en walkie talkie sejlede Claus og Kristoffer et godt stykke ned af floden for at kastefiske, mens jeg blev og passede stængerne på land. Dét skulle blive mit held, for pludselig var der fast fisk på pelletgrejet! Med en godt spændt klinge og en bankende puls, kunne jeg kalde op til drengene, der akkurat kunne nå tilbage til pladsen og assistere med landingen af min første pelletmalle.

Bredt smil efter en kanon fight med en værdig modtander på det tunge grej :)

Med den lange hale er mallen en eminent fighter, der lige som karpen gerne vil gemme sig i snags under fighten.

En times tid senere gentog nøjagtig samme scenarie sig og selvom det var en mindre malle, så må jeg indrømme at man godt kan blive temmelig hooked på fiskeformen!

Det kan være svært at gengive mallens farvespil og nuancer på et foto, men det er faktisk en utrolig flot fisk

Det kan være svært at gengive mallens farvespil og nuancer på et foto, men det er faktisk en utrolig flot fisk

Mallerne fortsatte med at vise sig på pladsen og der var således jævnligt en af klokkerne fra mallestængerne, der gav lyd fra sig. Der skulle dog igen gå et par timer inden Kristoffer pludselig stod med en fornuftig flexet stang og en malle, der gjorde alt for at gemme sig i grøden. Glæden var forståeligt stor da Claus lidt senere kunne gribe fast om underlæben på fisken og rutineret løfte den op af vandet til Kristoffers jubel!

Kristoffer med en flot malledebut!

Kristoffer med en flot malledebut!

I takt med mærkets frembrud startede det nærliggende vandkraftværk deres turbiner op. Det betød at floden nu rendte med en stærkere strøm. Det var helt sikkert noget, der fik mallerne på finnerne efterhåden som duften fra vores foderspor blev ført nedstrøms. Imidlertid betød den friskere strøm på samme tid, at en masse grøde løsrev sig og blev fanget af vores liner. Intervallet mellem vores “agntjek” blev derfor kortere og kortere, inden vi til sidst måtte opgive overhovedet at have liner i vandet. Claus nåede dog at fange en lille malle lige inden lukketid. Gennem hele natten blev grødesituationen tjekket, men det syntes desværre som om, at grødeproblemet blot blev større og større. I kombination med den massive tilstedeværelse af de hidsige black flies, blev vi således enige om at pakke lejren sammen om morgenen og igen lægge kursen mod vores første camp ved Mataranna.

Fredag eftermiddag og aften blev derfor brugt på at spinnefiske efter maller og sandart på de pladser vi havde besøgt tidligere på ugen. Trods endeløse kast, endte med kun at fange en omgang aborrer. Set i lyset af de manglende resultater kunne vi godt se, at der skulle gøres noget radikalt anderledes, hvis vi ville have fisk i bådem. Vi fik derfor erhvervet fiskekort til de kendte og velbesøgte områder omkring byen Mequinenza, der hvert år leverer nogle imponerede maller.

Efter en flot sejltur op af Ebro, var vi lørdag morgen klar til at fiske ved Mequinenzadæmningen, hvor der er opført et gigantisk vandkraftværk. Kraftværket leder typisk vand gennem turbinerne, når der ikke kan leveres strøm nok fra vindmøller og solceller. Det betyder at anlægget oftest kører først på dagen inden solen får magt. Under driften kan det ikke undgås at der også kommer fisk med i det vand, der passerer turbinerne.  Da vi ankom til værket drev der således også en hel del mere eller mindre døde sandarter med strømmen. De døde småfisk udgjorde ét stort ta-selv-bord for de mange forskellige fugle, der naturligvis var samlet i området. Med jævne mellemrum blev overfladen dog også brudt af maller, der med kraftige plask og slurpen tog for sig af de små fisk! Troen på fiskeriet kunne ikke blive bedre og mens Claus holdt os på plads i strømmen jiggede Kristoffer og jeg løs efter de maller, som vi flere gange kunne se ganske tæt på båden. Flere gange kunne vi præsentere vores agn lige foran snuden på de jagende fisk, der dog blot fuldstændig ignorerede vores tilnærmelser. Først efter et par timer stod Kristoffer pludselig med en stærkt flexet stang og kunne melde om fast fisk! Fisken kæmpede hårdt og længe i den stærke strøm, inden Claus kunne trække den flotte fisk ombord i båden, hvor er godt udmattet Kristoffer endnu en gang måtte bryde ud i forståelig jubel over den flotte fisk!

Kristoffer med 165 centimer hårdt pumpet malle :)

Kristoffer med 165 centimer hårdt pumpet malle :)

Fisken blev naturligvis fejret med en stribe kolde øl inden vi igen genoptog fiskeriet, hvor Claus endnu gange holdt båden på plads i strømmen, mens Kristoffer og jeg fiskede til de spottede fisk i overfladen. På et tidspunkt kom der  så to maller jagende side om side i overfladen. Udstyret med et blot 10 gram tungt jighoved og en Berkley Rippleshad, kastede jeg et par meter ud foran fiskene og lod omgående jiggen dykke, som en flygtende byttefisk. Det var mere end hvad den mindste af de to maller kunne stå for og den angreb derfor prompte den lille jig, lige foran øjnene på os alle sammen! Et vildt fedt syn i det klare vand, der blev fulgt op af en hidsig fight.

Mit Ambassadeur Beast fik i den grad lov til at vise sit værd under fighten i den stærke strøm :)

Mit Ambassadeur Beast fik i den grad lov til at vise sit værd under fighten i den stærke strøm :)

Efter et lille siesta i de godt 40 graders varme, så genoptog vi igen fiskeriet. Turbinerne havde dog imellemtiden stoppet deres drift og der var ikke længere jagende maller at spotte. Ekkolodet afslørede dog sandarter i den pelagiske zone, så vertikalgrejet blev atter fundet frem. Kristoffer startede ud med et drøn af en grov sandart og med sine 6,3 kg var den tilmed ny PR!Kristoffer med dagens anden PR :)

Kristoffer med dagens anden PR :)

Claus og jeg forsøgte naturligvis at gøre Kristoffer stykket efter, men det var dog kun Claus, der havde held med at lande et par anstændige fisk, inden varmen og solen til sidst fik os overmandet til at sejle hjem til campen igen.

Endnu en gang var der bud efter McWalleye

Endnu en gang var der bud efter McWalleye

Søndag var vores sidste fiskedag og efter begivenhederne ved kraftværket dagen forinden, så var det naturligvis let at beslutte, hvor dagens fiskeri skulle bedrives. Med forventningerne helt i top var vi således at finde ved turbinerne tidligt fra morgenstunden af. Mængden af drivende småfisk var dog intet at regne i forhold til det vi havde set tidligere og det havde helt sikkert en indflydelse på tilstedeværelsen af fugle og rovfisk i området! Vi så næsten ingen jagende maller i overfladen og efter en fisketom formiddag, besluttede vi os for at dørge hjem mod campen i håbet om at vi måske kunne overliste en sandart eller to. Dørgefiskeriet gav dog kun et par mistede hug, så vi besluttede os for at rigge spinnegrejet af og gøre klar til en sidste aftentur, som skulle være efter de karper, som vi flere gange havde set i bunden af en Matarannabugten. Bevæbnet med pellets og majs fik vi fodret en plads op, mens vi ventede på at karperne skulle kigge forbi. Kristoffer havde aftenens eneste kontakt, der desværre stak i sivene. Ellers var det blot at opsummere oplevelserne fra en dejlig uge i varmen. Selvom vi ikke fik nogen af de helt store maller, så havde ugen budt på en masse spændende og anderledes fiskeoplevelser, der bestemt kan anbefales til alle andre, der har mod på at søge ud på egen hånd! Både Fishing Camp Mataranna og Ebro Mad Cats råder over noget lækkert fiskevand med stormallepotentiale, så begge camps kan danne et godt udgangspunkt for kommende oplevelser med mallerne – uanset om du er erfaren eller blot vil prøve at fange din første europæiske malle.

 

Facebook Comments
Kategorier : Jigfiskeri, Medefiskeri, Søfiskeri, Vertkaljigging