World Predator Classic 2016

Tilbage i februar indløb en invitationen om deltagelse i dette års World Predator Classic (WPC). Jeg kunne næsten ikke tro at det var sandt, men nu var muligheden der pludselig, for at deltage i den største internationale predatorkonkurrence i hele Europa. Lige siden har forberedelser og planlægning været med til at opbygge en stor forventning til arrangementet. Med en præmiepulje der bl.a. inkluderer en Pro Guide fra Tracker, så er der ikke noget at sige til at konkurrencen tiltrækker deltagere fra alle dele af Europa og deriblandt nogle af de mest dedikerede, innovative og dygtige notabiliteter fra den europæiske predatorbranche.

IMG_2925

I søndags var det så langt om længe blevet tid til at pakke bil og båd, for at køre de knapt 1000 kilometer mod den sydlige del af Holland, hvor konkurrencen nu for tredje år i træk skulle afholdes med Hellevoetsluis som udgangshavn, og Haringvliet og Hollænderdybet som fiskepladser. Som fiskemakker og rejseledsager havde jeg teamet op med Claus Winther, der naturligvis også var ganske spændt på den forestående uges begivenheder.

Team WileyX klar til søsætning

Mandag var der indskrivning til konkurrencen og arrangementet i det hele taget. Vi havde heldigvis sat os godt ind i det omfattende reglement på forhånd, så diverse paiprer, pas, forsikringspolicer, fiskekort og speedbådslicencer var på plads, da vi skulle “godkendes” hos konkurrencesekretariatet. Proceduren kunne nærmest ligne en formsag for Udlændingestyrelsen, men et par timer senere fik vi, efter et lige så omfattende bådtjek, lov til at sejle ud og se lidt på omgivelserne.

Havnen i Hellevoetsluis...

Havnen i Hellevoetsluis…

Normalt ville vandet være klart som sprit, men pga. de omfattenede oversvømmelser i Tyskland, så havde det tilløbende flodvand mest af alt karakter af kakao! Ved at anvende kradse agnfarver, så havde flere dog haft rimelig succes med deres fiskeri i den sidste uge, hvor de havde trænet op til konkurrencen. Vi forsøgte lige så med kradse farver, men lykkedes desværre ikke at lande de få hug vi havde. Vi var imidlertid også fanget af et problem, som skulle komme til at følge os på resten af turen. Fjernbetjeningen til vores frontmonterede elmotor var ganske enkelt ikke til at få liv i. Elmotoren er ellers eneste mulighed for at navigere under fiskeriet, da fiskeri med tændt benzinmotor er strengt forbudt. Således indledte vi jagten på en ny remote, men uden umiddelbart held.

Tirsdag var der lagt an til en kort “træningskonkurrence” for alle de inviterede deltagere. Det var sidste mulighed for at finde områder og fisk til det egentlige konkurrence, og derfor var der også virkelig mange på vandet, for at lede efter hotspots. Vinden var desværre taget til og vi rendte nu for alvor ind i udfordringerne med at holde vores position fast under fiskeriet. Med hjælp fra to drivankre kunne vi bremse vores drev, men det var på ingen måder optimalt. Vi fangede absolut intet og brugte derfor aftenen på at lede efter en ny remote. Desværre syntes vores forehavende helt umuligt og lige meget hvor og hvem vi spurgte, så var der ingen ny fjernbetjening at få fat i.

De famøse drivankre blev i nogen grad vores redning, da vinden for alvor tog til

De famøse drivankre blev i nogen grad vores redning, da vinden for alvor tog til

Onsdag var planlagt med en storstilet bådparade. Alle både var udstyret med nationalflag, mens der først blev sejlet ud af havnen i samlet flok. Horn og tågesignaler blev flittigt anvendt både på vej ud og ind af havnen. De mange tilskuere i området fik desuden lidt ekstra at se på, da de største både tiltede deres motorer helt op, så skruevandet blev sendt afsted i vilde kaskader!

Aftenen blev afsluttet med flagparade, taler og kanonerne i Hellvoetsluis blev skudt af, som en markering på selve arrangementets start, der ud over fiskeriet fra bådene også talte kajak- og streetfiskeri.

Bådparade med høj stemning hos både tilskuere og deltagere

Bådparade med høj stemning hos både tilskuere og deltagere

Torsdag morgen skulle selve konkurrencen starte. Vinden var tiltaget yderligere over natten og de to konkurreceområder, hvor bådene ellers skulle fordeles efter lodtrækning, blev slået sammen til ét samlet og ganske indskrænket område, for at kunne holde sikkerheden i top.

Vinden havde ikke blot taget til, men retningen havde tillige ændret sig, så vores forsøg på at fiske på det lave vand var ganske håbløse, da der blæste en kraftrig fralandsvind. Selv med de to drivankre ude havde vi kun ganske få kast, inden vi var drevet langt ud fra de produktive områder med vandplanter tæt på land. Desperationen var til at få øje på og først op af eftermiddagen lykkedes det Claus at lande en lille sandart, der akkurat kunne redde os fra at blive kørt helt over. Fisken blev målt og registreret efter alle foreskrifter med hjælp fra det udleverede målebånd og mobiltelefon.

Kasse med båd-ID, unikke fish-IDs og mobil med fangsrapportapp, der sammen med målepladen skulle anvendes, når der skulle indmeldes fisk

Kasse med båd-ID, unikke fish-IDs og mobil med fangsrapportapp, der sammen med målepladen skulle anvendes, når der skulle indmeldes fisk

Claus lille sandart der huggede på under en meters dybde'1

Claus lille sandart der huggede på under en meters dybde,

Blot et kvarter senere kunne Claus igen melde fast fisk! Var det alligevel lykkedes at få hul på et stabilt fiskeri? Fisken bekendte dog hurtigt kulør og da hver båd kun skal registrere én gedde, tre aborrer og tre sandarter, så var der desværre ikke mulighed for at tilmelde den flotte asp, som ellers lige var svømmet ind over netrammen.

Claus med den fine asp

Claus med den fine asp

Da vi senere kom i havn var vi ikke overraskende at finde nede på plads 40 ud af de i alt 51 deltagende både. Trætte og frustrererede over det sløje resultat forsøgte vi atter at få fat i en ny remote, for at kunne få et bedre udgangspunkt for den følgende konkurrencedag. Desværre syntes alt håb dog at være ude, for at komme til at fiske med den påkrævede elmotor.

Fredag var vinden atter tiltaget og det blev endvidere besluttet at afkorte konkurrencetidspunktet med næsten fire timer, for at holde sikkerheden i top. Bortset fra to hug, så oplevede vi absolut intet liv i båden og frustrationsniveauet nåede igen nye højder…

Frisk vind i konkurrenceområdet!

Frisk vind i konkurrenceområdet!

Lørdag var sidste og afgørende konkurrencedag. Atter en gang blev starten udsat et par timer, for at afvente vejudsigterne, der desværre alle gik i retning af tiltagende vind. Og kraftig vind blev der! Det simpelthen helt umuligt at praktisere et fornuftigt fiskeri, mens vi blev blæst afsted uden mulighed for at holde hverken bund eller eller land med vores agn. Alligevel var vi dog så heldige at lande en enkelt aborre, der blev den sidste fisk for vores vedkommende.

Sjældent har sådan en lille aborre givet så meget glæde i en konkurrence

Sjældent har sådan en lille aborre givet så meget glæde i en konkurrence

Alle fangster og placeringer kan ses her, hvor der også er billeder af de dygtige vindere fra Finland Markku Tiusanen og Antti Anttila.

Samlet set har turen således været lidt af pose blandede bolcher. Frustrationerne over vores handlingslammelse med den manglende fjernbetjening har ligget som en kedelig skygge for alt vores fiskeri. På den anden side har det været spændende rent faktisk at se de områder, hvor de dygtige hollændere fanger deres imponerende rekordfisk. Se blot Volkmar Strikkers imponerende aborre fanget under selve konkurrencen på knapt TRE kilo! Ligeledes har det naturligvis været en fornøjelse at møde og tale med flere af “tunge drenge”, der lokker med spændende fiskeoplevelser i fremtiden.

Næste eventyr venter dog lige om hjørnet og om blot tre uger går turen til Spanien i jagten på bl.a. maller og sandarter :)

 

 

Facebook Comments
Kategorier : Søfiskeri