Efterårsaborrer

Aborrejagt!

Den stribede jæger, har altid fascineret mig. De smukke striber, dens svingende bidhumør og dens evne til at jage i flok – samt dens lækre, hvide kød!

Lækker aborre taget på spin i en kanal

Lækker aborre taget på spin i en kanal

Nu, hvor bladene er ved at falde af træerne, visner grøde i vores søer og vandløb også, og mange småfisks skjulesteder forsvinder. Det ved aborren, og derfor søger den hen, hvor der kan findes mange af dens byttefisk og vandinsekter – bl.a. ved sivskovene, i havne, kanaler og småvige, og ude på søerne, hvor småfiskene begynder at samle sig i større stimer for at beskytte sig.

Fiskeri nær sivskovene i søerne, i vandløb der løber til eller fra søer, kanaler og fra broer og småhavne kan der gøres rigtig flotte fangster netop nu.

Prøv at fiske med små spinnere, jiggs fisket på et carolina-rig (Spin-flue rig) eller med småfisk fisket unde flåd eller direkte på bunden. Især store aborrer har en forkærlighed for skallestrimler fisket direkte på bunden.

Mc Perch Curly, rigget på spinfluerig

Mc Perch Curly, rigget på spinfluerig

Tag en tur ud i det tiltagende efterår, og jagt de smukke, stribede fisk. Hvor der er en, er der ofte flere – og hvis du vil tage en fisk eller to med hjem til aftensmaden, så tag ikke flere end du kan spise, og lad de største få friheden igen.

Skøn å-aborre taget på lille spinner

Skøn å-aborre taget på lille spinner

Knæk og bræk derude!

Frank Sjøgreen

Facebook Comments
Kategorier : Fangster, Grej og Teknik, Lystfiskeri, Tips og Triks