Indikatorfiskeri i ørredssøen!

Jeg var i går en lille tur forbi Loch Nees P&T i det vestjyske. Jeg havde egentlig været til Thorsminde Havfiskercup med Fangstgaranti, men vi blæste inde, så jeg var glad for, at jeg havde taget lidt UL grej med til lidt ørredfiskeri.

godt 3,5 kilo guld!

godt 3,5 kilo guld!

Peter og jeg, prøvede både flue, spin og fiskeri med honeyworms, men fiskene ville bare ikke – selvom der var masser af dem!! Enkelte fisk reagerede, men det blev aldrig til et hug..

Til sidste satte jeg en lille enkeltkrog med honeyworm på,  og monterede en hugindikator 1 meter oppe af 0,20 fluocarbonlinen, så jeg kunne fiske passivt – og det hjalp!

Eksempler på bindindikatorer

Eksempler på bindindikatorer

Rigget er meget simpelt: Det består af en bidindikator, som består af et lille miniflåd, en flydeperle fra et fladfiskeforfang eller andet småt og flydende, herefter en lille svirvel, som fletlinen bindes i, og derefter en meter tynd fluocarbonline eller klar nylonline, og til sidst en lille enkeltkrog med – i mit tilfælde – en honeyworm på. Det kunne også eks. være en lille flue, regnorm eller andet. De trods alt nysgerrige ørreder, som trækker rundt, kan ikke lade være med at smage forsigtigt på maden en gang i mellem, så det er så bare at kaste ud nær sete fisk, og vente. Så snart indikatorflåddet går under eller flytter sig, skal gives øjeblikkeligt tilslag!

Godt 3,5 guldørred.

Godt 3,5 guldørred.

Metoden gav en pragtfuld guldørred på godt 3,5 kilo og yderligere et par hug, så metoden virker. Mange andre ved søerne, fangede intet.

Tipset er hermed givet videre.

Knæk og bræk derude!

Frank Sjøgreen

Facebook Comments
Kategorier : Fangster, Grej og Teknik, Lystfiskeri, Tips og Triks