Tricks til de varme ørredsøer!

Sikke en sommer!

Det er rigtigt blevet sommer i Danmark. Vi har i skrivende stund, rundet den 60énde sommerdag og vi er lige begyndt på august… Det er helt vildt!

De fleste ørredsøer bugner af fisk, da der her i sommerferieperioden, er udsat rigtig mange fisk, men fanget knap så mange, og i mange søer, kan man se fisk, der trækker rundt i store stimer, eller langs kanterne. Fiskene kan være endda meget svære at lokke til hug – men der er nogle metoder i kan bruge, som gang på gang, giver mig fisk – selv på meget varme dage.. I weekenden ser det dog ud til, at lidt køligere vinde kommer forbi – hvoefter det bliver varmere igen – så måske skulle man tage en tur i weekenden??

4,6 kilo regnbasse!

4,6 kilo regnbasse!

Som tommelfingerregel, er det en god ide, at opsøge fiskene – det er ikke sikkert, at de kommer hen, hvor du har placeret din fiskestol.. Fiskene findes meget ofte under broer, udhængende træer, i rørgennemføringer, ved ind og udløb fra søerne (Især indløb), samt nær kildevæld i søbunden, hvor vandet er koldere og mere iltrigt. Desuden er tidlig morgen og sen aften ofte der, hvor de fleste fisk fanges, da vandet og luften køles en smule og lyset ændrer sig. Med andre ord, kan det være en fordel at fiske inden kl. 8 eller efter kl. 19 i stedet for midt på dagen på solrige dage med sommertemperaturer.

Læs med herunder, og få et par tricks:

  • Små blink til ørrederne

    Små blink til ørrederne

    Småt er godt…. Meget små blink, spinnere og wobblere, vil ofte fange en del bedre end større agn, når vandet er varmt. Hvis agnen tilmed kan fiskes langsomt, uden gangen ødelægges, er man godt på vej til en god fangst! Ofte går ørrederne dybt, nær bunden, men især morgen og aften, kan man finde dem tættere på overfladen. Ofte kan man også støde på stimer, der trækker meget tæt på overfladen. Her kaster man ikke ind i stimen, men fisker langs kanterne, da man ellers risikerer fejlkrogninger. Ofte vil en eller flere fisk, svømme efter agnen, og pludselig er der bid.. Ofte skal der kastes flere gange, inden de tirres til at hugge. Hvis man mærker små puf i agnen under indspinning, så prøv at lave et kort spin-stop, eller sætte farten op kortvarigt. Det udløser ofte hugget. Farverne på agnen kan varieres meget, og nogle dage er en farve bedre end en anden. Personligt har jeg meget held med hvid, grøn eller sort i sommertiden. Nogle microblink er udstyret med enkeltkrog. Jeg skifter ofte til meget lille trekrog, da det giver mig flere fisk på land. (det er min erfaring.. Andre har måske andre oplevelser)

  • Powermaggot eller honeyworm fra Powerbait er langsomtsynkende, og er meget effektiv. Enden kan man fiske med 2-3 på en lille enkeltkrog, fisket 2-4 meter efter et bobleflåd, der fiskes højt i vandet. Den bageste maggot monteres skrå på krogen, så “j-formen” giver en roterende og uimodståelig gang i vandet. Der laves flere spin-stop undervejs, og hold øje med linen – hugget falder ofte meget forsigtigt under spin-stoppet!

    2 Honeyworms monteret på enkeltkrog str. 8

    2 Honeyworms monteret på enkeltkrog str. 8

  • Løstfisket powermaggot: En rigtig storfanger i varmt sommervand, hvor fiskene trækker langs land eller står ved ind og udløb. Man fisker med tynd nylon eller fluocarbonline uden farve, og en enkeltkrog str. 12, der er sylespids. Herop monteres en eller max. 2 maggots, der sidder lige – altså uden “j-form”. Man spotter simpelthen de trækkende fisk (her er polariserede briller en stor fordel) og kaster sine maggots ud en meters penge foran fisken. Fisken vil ofte reagere ved enten at sømme hen mod agnen og trække væk derefter, svømme ligeglad forbi.. tage agnen, eller blive skræmt.. Hvis den ignorerer, kastes ud på ny, og dette kan gentages adskillige gange. Ofte skal der mange kast til, før fisken bliver så sur, at den pludselig farer frem, og tager agnen. HUSK at vente med tilslag, til den har lukket munden – jeg har misset mange fisk, ved at trække agnen ud, inden den havde lukket munden.. Skræmmes fisken, kommer den næsten altid igen, hvorefter man fortsætter.. Gå eventuelt i knæ eller stil dig bag en busk, så du ikke gør fisken nervøs.
  • Powerbait flydende i overfladen. Hvis du er ved en ørredsø om sommeren, er der altid nogle, der taber en klat powerbait under fiskeriet – og hvis du lægger mærke til det – så bliver en sådan klat, ofte slugt af en ørred kort efter… Jeg har derfor flere gange fisket – KUN med en lille enkeltkrog og en klump powerbait på klar nylon eller fluocarbonline, som blev kastet ud på overfladen, hvor fisk viser  sig. Nogle gange går der lidt tid, men pludseligt forsvinder ens bait under overfladen, hvorefter man venter til linen trækker af sted – og derefter giver tilalag. Det er sjovt fiskeri!!!
  • Powerbait på bunden. Ligesom ovenstående metode, men her placerer man et lille splithagl lidt oppe af linen, så baiten trækkes ned i vandet, men står i den afstand over bunden, som splithaglet sidder i. Jeg har oftest ca. 0,5 meter afstand i vande der er 1-4 meter dybe, og måske 1-2 meters afstand, når søen er dybere. Dybden kan varieres, efter hvor der fanges fisk – og hold øje med, hvor belastningen sidder på linen hos andre baitfiskere, der fisker i søen og fanger fisk.

Jeg håber i får en skøn oplevelse i ørredsøerne, og i ønskes knæk og bræk!

Frank Sjøgreen

Facebook Comments
Kategorier : Fangster, Grej og Teknik, Lystfiskeri, Tips og Triks