Første pighvar er landet!

Første pighvar er landet! Børsmose strand gav en fisk på 38 cm. den 18/4 til en glad lystfisker, og der er slet ikke tvivl om, at der er fanget flere, da ikke alle fortæller om alle fangster.

UPDATE 20/4-18: Der er i går landet 2 fisk mere – herunder en på 4,5 kilo på Vejers strand!!! Og en havde trådt på en stor også!

Med det sommerlige vejr, vi har lige nu, er der slet ikke tvivl om, at det er lige op over, at der kommer flere fik ind. Seneste vandtemperaturmåling siger mellem 8,2 og 12 grader ved vestkysten. Det er lige der, hvor fiskene kommer ind! Samtidigt er der ikke meget vind henover weekenden, og selvom vinden går i vest i næste uge, bliver den – efter udsigterne – ikke for hård… Så… Mon ikke der snart kommer flere pighvarrer på fangstsiderne. Facebooksiderne pighvar og fangstrapporter børsmose/vejers er gode informationskilder til, hvor der sker noget.

43 cm. pighvar med mit tackle foran

43 cm. pighvar med mit tackle foran

Her i starten, finder man ofte fiskene nær ferskvandsudløb, hvor de finder føde i bl.a.. hundestejler og mindre fladfisk. Små fødeemner er primært på menukortet i starten, så ikke alt for store blink, og mindre ophængere kan være udslagsgivende.. Eks. makrelforfang kan være gode fangere, hvis man ikke selv vil binde et forfang, som jeg gør i videoen her:

Der er herfra kun at ønske jer knæk og bræk derude. Hvis i vil have flere tips og pladser, så kig i min blog under pighvar. Frank Sjøgreen

Facebook Comments
Kategorier : Fangster, Grej og Teknik, Lystfiskeri, Tips og Triks