Drop jigghovedet – og fang flere aborrer!

Næsten forår….

Og så kom kulden igen… Temperaturerne daler i de næste dage til mange graders kulde om natten, og der kommer flere dage med dagsfrost.. Øv! Men fiskes skal der da!

En fin aborre fra åen!

En fin aborre fra åen!

Mange søer vil hurtigt få is på, men i mange åer, kan fiskeriet efter aborrer, være rigtig spændende og givtigt! Masser af steder i landet, fra Nordjylland, gennem Jylland, på Fyn samt på Sjælland og Bornholm, er der åer og bække, hvor man kan opleve et rigtig godt fiskeri efter de sortstribede aborrer. Nogle af dem endda i rigtig velvoksne størrelser!

Når vandet er koldt, som nu, kan aborrerne være træge i hugget, men til gengæld kan de stå ganske tæt, så får man først fanget en fisk, er der oftest flere i nærheden.

De fleste fisker med almindelige jigghoveder, hvorpå der monteres en jigg eller shadkrop, som så “jigges” ind, altså hoppes hen over bunden i kortere eller længere hop. Jeg ynder at undlade jigghovet, og i stedet montere jiggkroppen eller shad, på et spinfluerig. Spinfluerigget består i al sin enkelthed blot af en sylespids enkeltkrog, ca. 50 cm. klar nylonline eller fluocarbon, en svirvel, og derefter en gummiperle og et kuglesynk, der sidder på hovedlinen, der bindes i svirvlen. Gummiperlen forhindrer synket i at slå mod knuden på svirvlen under kast og fight. Man fiskeri jiggen helt, som ved almindeligt jiggfiskeri. Blot går den ubelastede jiggkrop/shadkrop, meget mere levende, og fisken kan med lethed, suge den ind i munden, hvilket gør, at du kroger flere fisk!

Mc Perch Curly, rigget på spinfluerig

Mc Perch Curly, rigget på spinfluerig

Mine favoritfarver og typer til aborrerne. Især de brunlige farver er gode i klart vand.

Mine favoritfarver og typer til aborrerne. Især de brunlige farver er gode i klart vand.

Lidt lækkert til aborrerne!

Lidt lækkert til aborrerne!

Jeg bruger fletline som hovedline, da jeg dermed mærker selv forsigtige hug.

Prøv det næste gang, du er af sted!

Knæk og bræk derude!

Frank Sjøgreen

 

 

 

 

Facebook Comments
Kategorier : Fangster, Grej og Teknik, Lystfiskeri, Tips og Triks