Gedderne samler sig!

Det fryser lige nu 3,6 grader udenfor mit vindue, og der vil i de næste 3 dage, bliver ganske koldt, inden der igen kommer en smule mildning fra sydvest. Uanset hvad, så er gedderne for alvor begyndt at samle sig – I søerne i de dybe huller, hvor de kan nås fra båd, eller fra land, hvis man kan stå et stad, hvor man kan kaste ud over de dybe huller. Et andet sted, småfisk – og dermed også de store fisk, der æder dem – samler sig – er i kanaler, ved pumpestationer og åer, samt ofte i havne. Her har småfiskene bedre mulighed for at finde læ, men det ved gedderne godt – så de klumper sig også sammen disse steder, og holder ædegilde i stimerne af småfisk.

Vintergedde fra åen!

Vintergedde fra åen!

Det betyder dog ikke, at gedderne konstant er i hugget. Nogle timer kan de være meget svære at lokke til hug, mens de kan gå amok på alt, der bevæger sig, når de jager, hvilket de ofte gør i korte hugperioder af ½-1 times varighed. Langsomt fiskeri med softbaits i form af store jigghaler eller shads, eller geddefluer er effektivt, og ligeledes er naturlig agn, som død eller levende agnfisk, som eks. skalle, brasen eller aborre. Hvis du spotter stimer af småfisk, så fisk gerne i udkanten af stimerne, da det oftest er her, rovfiskene patruljerer, som sultne løver om en flok zebraer.

Gedde fra åen.

Gedde fra åen.

Nogle gange kan man opleve helt enorme stimer af småfisk – ofte af flere arter i samme stime (Brasen, flire, aborre og skalle), der klumper sig meget tæt sammen eks. nær broer, sivskove eller pælerester.

Hvis det fryser meget, kan det være en fordel at bruge nylonline frem for fletline, da disse har det med at fryse fast på spolen. Især ucoatede fletliner kan være problematiske. Også da de fylder mere på spolen, når det frosne vand fylder. Coatede fletliner, som Fireline kan ofte fint bruges, men slidte fletliner suger også vand. Husk geddeforfang af enten metalforfang eller nylonline/fluocarbon. Vælges nylon/fluocarbon, anbefaler jeg minimum 0.8 mm. tykkelse. Og husk gode kroge, svirvler og hægter. Det er også de helt store gedder, der går ind i kanaler og havne, så der kan blive brug for kraftigt grej, hvis fiskene skal holdes væk fra pælerester og andet skidt..

Forfanget ved kastefiskeri, monteres men en krog i nakken og en i siden. Gerne langt bagtil. Bageste krog må gerne være mindre end den forreste. Det kroger nemmere.

Forfanget ved kastefiskeri, monteres men en krog i nakken og en i siden. Gerne langt bagtil. Bageste krog må gerne være mindre end den forreste. Det kroger nemmere.

Der er utroligt mange steder, hvor fænomenet kan opleves de næste kolde måneder, og derfor er der god grund til at opsøge havne, kanaler og andre steder. Eller hold øje med Facebookgrupperne, eller kontakt den lokale grejforhandler – de har ofte fingeren på pulsen med, hvor fiskene samler sig.

Knæk og bræk derude!

Frank Sjøgreen

 

 

Facebook Comments
Kategorier : Fangster, Grej og Teknik, Lystfiskeri, Tips og Triks