Succes med “regnorm” – i ørredsøen!

Efterår!

Det er her…. Efteråret. Med sine fantastiske farver, den faldende temperatur, og mere hugvillige fisk (som oftest..)

Nogle dage, bider ørrederne bare på næsten alt, hvor de andre dage (De fleste) kan være mere selektive – eller ligefrem svære. Og så kender vi det vel alle – der bliver eksperimenteret, og nogle gange ender det med, at man prøver næsten alt i grejboksen – hvilket i sidste ende betyder mindre fisketid, da krogen er mere oven vande end i vandet..

Sådan en dag, havde jeg i går! Jeg var taget til Tusågård P&T i det Midtjyske, og gik først rundt om søerne for at se, om der var fisk og fangster. Lidt var fanget, men de fleste gav udtryk for, at fiskene var svære i dag. Jeg satte derfor powerbait, formet, som en haletudse, på en lille str. 10 enkeltkrog, og fiskede den 2,5 meter efter et flydende bombardaflåd på 0,20 fluocarbon forfangsline med et lille splithagl 30 cm. fra krogen. Jeg prøvede både sort med hvidløg, sort med hvid hvidløg, gul med ost og orange neutral – Og fik godt nok 3 hug på de første par timer, men de ville ikke blive på.. Se på linket her, hvordan du agner og fisker det: Haletudseformet bait – sådan!

Orm…

Jeg kom til at stå og tænke mine første erfaringer med fiskeri i ørredsøerne – for snart 30 år siden. Min kammerat fiskede dengang med spinnere, blink og fluer, men vi havde ofte mest succes med regnorm fisket langsomt efter et flåd, eller passivt under et flåd.. Skulle jeg prøve? Godt nok havde jeg ikke orm med, men brun powerbait med ormelugt.. Det måtte da være næsten det samme…

En af ørrederne med orme-powerbaiten.

En af ørrederne med orme-powerbaiten.

Succes!

Det virkede!! Jeg formede den brune powerbait, som en 5-8 cm. lang orm, og fiskede den meget langsomt efter bombardaen. Pil… Pil… BANG! Så kom hugget! En lille regnbue på vel 35 cm. hoppede og dansede på vandet. Utroligt at man kan blive så glad for en lille fisk – men det var jo tegn på, at den rigtige agn var fundet, så glæden var stor!

Jeg havde kun knap en time tilbage, så jeg gik op i den kunstige å, og prøvede med samme metode. Der gik ikke længe, før der kom en god bule bag bombardaen. Fisken tog dog ikke, men det gjorde den kastet efter! En super smuk regnbue på ca. 1,5 kilo hamrede rundt mellem sivene, men slap ikke. Sikke en fight! Kort efter fik jeg nummer tre – endnu en halvmeters fisk, der helt ukritisk plukkede “ormen” lige i nedslaget, inden jeg begyndte at hale ind! Dagen var reddet, og tiden udløb, så jeg gik ned mod rensebordet med et smil på løben, og visheden om, at enten ægte regnorm, eller den nye powerbait med ormesmag og farve, skulle være med på de næste ture til ørredsøerne.

En af å-ørrederne på "ormebait"

En af å-ørrederne på “ormebait”

Knæk og bræk derude!

Frank Sjøgreen

 

Grejet på turen:

Stang: ABU Veritas V2 spin 9,2 fod, 9-28 g.

Hjul: ABU Revo 3 Inshore spin.

Line: Svarzonker 0,17 fletline

Facebook Comments
Kategorier : Fangster, Grej og Teknik, Lystfiskeri, Tips og Triks