Fangstgaranti – TV og masser af fisk!

Fangstgaranti genopstår!

Torsdag 23/11 kl. 19:55 går Fangstgaranti i luften igen på TV Midt-Vest! Hvis i ikke er i sendeområdet, kan i streame det live på: www.tvmidtvest.dk/live

Som en del af jer nok ved, kom jeg i 2012 med en idé til TV Midt-Vest om at lave et fiskeprogram på deres regionale tv-kanal. En idé, som de – efter et par prøveoptagelser, gik med på, og som blev til 4 sæsoner med en masse programmer om fiskeri efter stort set alle slags fisk i hele landet – og med et par afstikkere til udlandet også.

Programmet blev lynhurtigt så populært, at det også blev vist på andre regioners programmer, herunder Nordjylland, Fyn, Sydjylland, Bornholm og til sidst også Østjylland. Mange af programmerne genudsendes fortsat, så i kan støde på dem, hvis i ser TV2´s regionale programmer.

Desværre fik Morten Stamm Mikkelsen, som var programmets vært, et andet job, og Fangstgaranti – som vi kendte det – kunne ikke laves mere.

Men jeg ville gerne kæmpe for en fortsættelse, da jeg kan mærke, at der er et fortsat stort potentiale, for at vise seerne – fiskere, som ikke fiskere – hvordan man kan fiske efter masser af forskellige fisk, og samtidigt nyde naturen, hygge og grine!

Jeg har nu fundet en nye fiskemakker til programmet, Peter Fris, som i sikkert har set i tidligere programmer i serien. Peter er et fantastisk menneske. Livsglad og lattermild – og nok også en smule skør, som jeg selv.. I modsætning til Morten, elsker han fisk, så vi vil tilføre lidt mere tilberedning og spise fisk i nogle af programmerne, samt vise lidt mere til agn og knuder – og i det hele taget, udvikle på det hele tiden, dog uden at blive for nørdede – alle skal kunne være med!

Peter Fris - Min nye makker i Fangstgaranti!

Peter Fris – Min nye makker i Fangstgaranti!

Vi planlægger premiere på sæson 5, sidst i november, og jeg skal nok melde datoen ud i god tid på min Facebook. Programmet vil i første omgang, blive vist på TV Midt-Vests egen kanal, men vil sikkert også komme på de andre hen af vejen. Under alle omstændigheder, kan de ses på net-tv, når de udkommer, så alle i landet kan se med.

Allerede nu, har vi været på flere skønne ture. Ture med stør, gedder, suder, ørred, og en gang pigefiskeri, hvor vi – venskabeligt – dystede mod et par friske piger. En tur, hvor vi virkelig fik kamp til stregen!!!

Herunder kan i se et par billeder fra turene – men glæd jer til sæson 5 – Det bliver stort!!

Peter Fris med stør

Peter Fris med stør

Optagelser til Fangstgaranti - Sæson 5!

Optagelser til Fangstgaranti – Sæson 5!

Laura og Maja med storfisk fra en af afsnittene!

Laura og Maja med storfisk fra en af afsnittene!

En fin lille gedde fra en af turene.

En fin lille gedde fra en af turene.

Der grilles ved HØJ varme!

Der grilles ved HØJ varme!

Peter Fris med karpe

Peter Fris med karpe

Suder fra en af sæson 5´s nye afsnit

Suder fra en af sæson 5´s nye afsnit

Fangst fra en af sæson 5´s ture

Fangst fra en af sæson 5´s ture

Knæk og bræk derude!

Frank Sjøgreen

Facebook Comments
Kategorier : Fangster, Grej og Teknik, Lystfiskeri, Tips og Triks