Pure Fishing Danmark

Storkarpetur for begyndere!

Fiiiiisk!

Jeg er i et lille hyggeligt fiskenetværk i Silkeborg, med en god blanding af hyggefiskere og mere garvede. Alle har dog passionen, og ønsker at prøve nye udfordringer – og så tænkte jeg, om en karpetur til Jaroslawki, Polen ikke var stedet? Jaroslawki ligger ca. 6 timers kørsel fra den Danske grænse, og er et storkarpevand på ca. 10 ha. med rigtig fine forhold. Man betaler 40 zloty (Ca. 75.-) pr. stang pr. døgn, og det koster mellem 40-60 zloty/døgn at leje en fin campingvogn lige ved søen (prisen her er for hele campingvognen, hvor der er fin plads til 2-4 mand – afhængigt af vognens størrelse – med el, lys, køleskab, madrasser og sengetøj (ikke linned).. Desuden er der fine toiletter og bademulighed ved indgangen. Bredderne er stabile og i sommertiden er tennissko ofte fint nok. Eneste udfordring er, at ejerne taler ekstremt lidt engelsk, så vi fandt en, der kunne Polsk herhjemme, som bestilte til os 5, der skulle af sted…

Mine 4 fiskekammerater de næste 3 dage: Martin, Michael, John og Viggo. SKÅL!

Mine 4 fiskekammerater de næste 3 dage: Martin, Michael, John og Viggo. SKÅL!

3 havde aldrig fanget en karpe før, og derfor havde jeg slæbt alle mine karpestænger, bidmeldere med radiostyring, hjul, forfang og agn med derned. Det her, skulle nok blive sjovt! Og det blev ikke mindre sjovt af, at vi havde vores egen “kok” med – Kok er han nu ikke, men han forstår virkelig at lave mad, og havde taget gasgrill, Sous-Vide udstyr, 60 cm. gasstegepande og et par lækre stykker oksekød, grønt mm. med… Det her kunne ikke gå helt galt!

Vi rullede hjemme fra Midtjylland kl. 3, natten til torsdag og efter at have købt lidt engangsservice og mængder af rom, cola, chips, bacon og æg, rullede vi – efter et hurtigt besøg i en stor grejbutik i Polen – ind til Jaroslawki hen på eftermiddagen. Vi betalte, og fik nøglerne til vores 2 campingvogne og pladserne derimellem (ca. 150 meter søbred). Mens nogle gik i gang med at pakke ud og slå en medbragt billig pavillon op (En vandvittig god ide, så man sidder i tørvejr udenfor campingvognen)

Jeg riggede langsomt, de mange stænger op (Vi havde 13 med..) men kom ikke til mere end nummer to, før dene ene bidmelder skreg! FIIISK! En helt vild fisk, hamrede masser af line af hjulet, og bremse og stangens aktion, blev presset godt! Fisken blev bare ved med at tage det ene udløb efter det andet, og jeg blev lidt mistænksom, til en stør viste sig ude i søen. En lækker, kampstærk fisk på 9 kilo, kom ind efter bare 10 minutters fiskeri!!! Lige en snert for hurtigt, da alles forventning nu var i top – men det gik nu heller ikke så skidt!

Fisken der bed på efter 10 minutters fiskeri!

Fisken der bed på efter 10 minutters fiskeri!

ALLE fik fisk på land – og at se folk få deres karpedebut med fisk på 10+ er en fest for sjælen!! Kun én karpe var under 10 kilo, og der var fisk op til over 15 kilo! Alle fisk blev taget på Halibut pellets, red (Med krill), poppet med to GULP nuggets, hvidløg og dryppet med lakseolie.  Det virkede ikke, som om, forfodring havde den store effekt – nok grundet at der fodres rigtig meget i vandet, så fiskene bare trækker rundt og æder. Vi fiskede med et simpelt hair-rig med krogstr. 2 og mellem 50-120 gram kastevægt, med bagstop, så fiskene krogede sig selv. Vi fiskede i alle døgnets timer, og der var ikke den store forskel på antallet af hug i dag og nattetimerne. Dog var der slet ikke hug det sidste døgn af en eller anden årsag – men sådan er karpefiskeri også…

Men nok snak – nu til en masse billeder derfra – og spørg gerne på messenger eller FB, hvis i har spørgsmål – jeg svarer gerne!

Morgenstemning ved Jaroslawki

Morgenstemning ved Jaroslawki

Lækker spejlkarpe på 13+ kilo

Lækker spejlkarpe på 13+ kilo

Garnering til bøfferne

Garnering til bøfferne

Sous Vide tilberedt kød (18 timer ved 56,5 grader) MUUUUUMS!

Sous Vide tilberedt kød (18 timer ved 56,5 grader) MUUUUUMS!

Der fightes fisk!

Der fightes fisk!

Karpetackle

Karpetackle

Solnedgang ved Jaroslawki

Karpehug i natten!

Karpehug i natten!

Viggo med sen aftenkarpe.

Viggo med sen aftenkarpe.

Spejlkarpe på 14+ kilo

Spejlkarpe på 14+ kilo

Grill-køkkenet på turen!

Grill-køkkenet på turen!

Michael med 15+ karpe!

Michael med 15+ karpe!

9+ skælkarpe!

9+ skælkarpe!

Knæk og bræk derude!

Frank Sjøgreen

Facebook Comments
Kategorier : Fangster, Grej og Teknik, Lystfiskeri, Tips og Triks