Pure Fishing Danmark

Nu kommer pighvarren igen!

De kommer tidligt i år…!

Jeg har, som mange andre, ventet med spænding på, hvornår der igen blev fanget pighvarrer fra vores kyster. Hvis du har fulgt med i mine tidligere blogs om pighvarrer, så har du sikkert læst, at det vildeste pighvarfiskeri oftest er fra midt april til juni, men her i efteråret kommer de igen… Sjældent i helt så store mængder, men rigeligt til, at man har gode chancer for flotte fangster af den smukke, velsmagende – og ofte – store fladfisk!

43 cm. pighvar med mit tackle foran

43 cm. pighvar med mit tackle foran

Allerede i starten af august, begyndte UV jægerne at skyde pighvarrer at skyde fisk på kastehold fra land, og de sidste dage, er der begyndt at komme lystfiskerfangster fra land. Jeg har hørt fangster fra Børsmose og Rubjerg i Vestjylland, Limfjorden og Sæby i Nordjylland, Gjerrild, Grenå, Glatved og Ebeltoft på Djursland og lidt fra Langeland og Roskilde fjord… De er altså kommet!

Metoderne er meget ens med dem, der bruges i foråret, Blink, kystwobblere og jiggs, gerne med ophængere med eks. hornfiskestrimler, sildestrimler, makrelstrimler, GULP tobis, ægte tobis og andet.. Pighvarrerne er IKKE kræsne. Vigtigt er, at der fiskes på lavt  vand og fiskes aktivt og bevægeligt. Det, samt gode fiskepladser, kan i se mere om, på linket her: Tips til pighvarrerne

Pighvarren jager primært ved hjælp af synet, så find kyststræk, vor der mindst er 40-60 cm. sigt. Meget gerne mere.. Ellers find en anden kyst, eller sæt sandorm/børsteorm på, og fisk almindelige fladfisk.. Vindretningen er ikke så afgørende, og lidt bølger gør ikke spor.. Jeg har fanget pighvar selv i ganske store bølger – bl.a. sammen med TV Midt-Vest, som i kan se i filmen her: Film om pighvarfiskeri ved Vestkysten

Jeg afholder i øvrigt kursus i Pighvarfiskeri, fredag 22/9 på Vejers Strandhotel. Mit kursus vil omhandle basale ting, som grejet og rigs til pighvarrerne, samt lidt om rigs, metoder og også tips til de mere øvede. Der vil være meget begrænset deltagerantal, og der kan tilmeldes til Peter Nielsen på 30281925. Pris 50.- Kursus er arrangeret af Vejers Venner, som har inviteret mig til dette event, hvor der også vil være mulighed for at se og købe grej til fiskeriet.

Solnedgang ved vestkysten!

Solnedgang ved vestkysten!

Efterårets farver, luftens skarpe friskhed, de fantastiske solnedgange…. Jeg glæder mig til fiskeriet! Ses vi derude ved strandene?

Knæk og bræk derude!

Frank Sjøgreen

Facebook Comments
Kategorier : Lystfiskeri