Pure Fishing Danmark

Sejr i ørredsøen – powerbait i overfladen!

Overfladefisket Powerbait…

For de fleste, er ferien ved at være forbi for denne gang. I ferietiden, har masser af mennesker, besøgt landets ørredsøer (P&T søer), og mange har fanget fisk, men endnu flere har ikke fanget noget – på trods af, at der er sat utroligt mange fisk ud i søerne hen over sommeren. Problemet er nemlig, at ørrederne ikke altid er i det bedste hughumør, når vandet er lunt..

Mange har derfor fisket med spinnere, blink, prop/orm, powerbait på bunden eller andet – uden held.

På nogle af mine fisketure i sommertiden i år, lagde jeg mærke til, at mange af de fisk, jeg rensede efter fangst, havde powerbait i maven… Jeg fandt derefter hurtigt ud af, at mistet powerbait, der eks. var faldet af en fiskers krog under kastet eller når der blev halet ind, meget ofte, blev taget i overfladen af ørrederne. Faktisk gik der sjældent mange minutter, før bait, der lå i overfladen, blev taget!! Jeg har oplevet det i  forskellige vande og i forskelligt vejr, så derfor tænkte jeg, at passivt overfladefiskeri med flydende powerbait, skulle prøves af for alvor..

Jeg riggede min letspinnestang, med et lille fiskehjul, påspolet 0,10 mm. fireline, til med en lille svirvel, en lille prop for at svirvlen ikke skulle trække powerbaiten ned, og herefter 1 meter 0,20 nylonline, og til sidst en enkeltkrog str. 12. Herpå æltede jeg en lilleoval kugle powerbait – og kastede ud… (Havde jeg fisket med nylonline, havde det ikke været nødvendigt med svirvel og prop – her ville en lille krog og powerbait være det eneste, der skulle bruges…).

Rig til powerbait i overfladen.

Rig til powerbait i overfladen.

Der gik – og det er ikke en lystfiskerhistorie – 30 sekunder inden en ørred var oppe og slå efter baiten. Kort efter gjorde den det igen, og denne gang forsvandt baiten i et SLURP nder overfladen, og linen løb af den frikoblede spole. Efter tilslaget, der faldt 5 sekunder efter, kunne jeg lande aftenens første fisk (jeg havde taget en 3-tiners aftentur til Skyggehale P&T ved Karup). Og så fortsatte jeg ellers… Efter 3 timer, havde jeg fanget 7 flotte fisk, og endda fået hjælp fra et par børn, der var med deres forældre i den anden ende af søen. De søde børn, synes nok, at der var mere action i min ende af søen (hvilket der også var, med metoden her..)

Du skal altså kun bruge en lille enkeltkrog, en klump powerbait i valgfri farve/smag (Alt virkede…) og så ikke andet…. Har du fletline på hjulet, så gør, som længere oppe i teksten, da fletlinen er lidt for tydeligt at se for fiskene.

Hermed er et MEGET velfangende sommertip givet videre. HUSK: Jo mindre krog/powerbaitklump – jo flere hug vil i sikkert få – og jo lettere grej, jo længere kast/sjovere fight..

De  første fisk på bait i overfladen..

De første 5 fisk på bait i overfladen..

Knæk og bræk derude!

Frank Sjøgreen

Facebook Comments
Kategorier : Lystfiskeri