Tid for Pighvar!

Glubsk, snedig, forførende, smuk…. Fladfiskenes nok mest velsmagende art, kommer her i måneden, tæt på land igen, efter en stille vinter. Fra sidst i april, til starten af badesæsonen, er det højsæson for de smukke, og utroligt velsmagende pighvarrer, som kan opnå imponerende størrelser, og tilmed færdes på helt ned til ankeldybt vand..

Jeg har i de seneste 2-3 uger, modtaget flere mails og posts, der indikerer, at det er lige ved at være nu… UV-jægerne har skudt flere pighvarrer på til lokumsbræt-størrelse på lavt vand, og lystfiskere har flere steder i landet, landet de første – MEN det er kun få stk. Men de er her lige om lidt…. Normalt plejer fiskeriet at blive godt slut april, men allerede nu, kan man opleve suget fra de flade kæmper!

I de næste 14 dages tid, bliver vejret køligere, end det har været i starten af april, men fiskene er ved at komme mod land, så det kan sikkert svare sig, at trodse kulden.

Der er masser af pladser til pighvarrerne – og langt flere, end du tror. Kyster med god strøm og sand/ral på bunden er klassiske pladser, men også kyster med leopardbund er fine til de store flade – så længe der er god strøm, bør fiskene være der.

Af klassiske pladser, kan eks. nævnes: Vejers, Børsmose og Henne strand på vestkysten, Moesgård strand, Ajstrup strand, Samsøs nordvestkyst, Årøsund vig (syd for byen), Sletterhage fyr, Glatved Styrand, Gjerrild Nordstrand, Skagen østside, Sæby strande (Syd for byen), Langelands østkyst (Primært den midterste og nordlige del)

Jeg har sammen med TV Midt-Vest været på kysten efter pighvarrerne, og i kan se programmet på 28 minutter her, og få lidt tips til fiskeriet: http://www.tvmidtvest.dk/nyheder/03-08-2014/1930/fangstgaranti-pighvar?autoplay=1#player

Morten Stamm Mikkelsen fra Fangstgaranti med pighvar!

Morten Stamm Mikkelsen fra Fangstgaranti med pighvar!

Jeg bruger oftest en af de to forfang, der er vist på billederne her – Blinkets størrelse/vægt, tilpasses vind og strømforhold. Brug lettere blink i svag vind og strøm, og omvendt i hård vind/strøm. Blinket skal ramme bunden en gang i mellem – det lokker fiskene!

Pighvarforfang - 2

Pighvarforfang – 2

Pighvarforfang-1

Pighvarforfang-1

Jeg opdaterer jeg nærmere, når der kommer mere skub i fiskene derude – og husk konkurrencen ved Vejers Strand 6. maj.

Konkurrenceplakat

Konkurrenceplakat

 

Facebook Comments
Kategorier : Fangster, Grej og Teknik, Lystfiskeri, Tips og Triks