Stormfyldt fiskeri!

Sikke et vejr! I den sidste uges tid, har der været ikke mindre end 4 dage med vindstød på stormstyrke og 2 navngivne stormvejr! Gorm og Helga!

Jeg havde selv den store oplevelse, at opleve stormen, Gorm, gå i land i Hvide Sande. Jeg havde TV Midt-Vest med, og kom i den forbindelse direkte i nyhederne, da stormen netop var allerværst, med orkanvindstød og 2,5 meter over normal vandstand. En helt surrealistisk, og ikke helt ufarlig oplevelse. Se mere på: http://www.tvmidtvest.dk/nyheder/29-11-2015/1930/1930-29-nov-2015

De store storme, har både flyttet på enorme mængder vand, men også enorme mængder sand og grus, samt væltet træer, og det skaber et fiskeri, der i en lang periode, kan blive noget anderledes, end du er vandt til.

På kyst og i fjorde, vil der mange steder være opstået nye sand og grusbanker, hvor andre er forsvundet. Det er især i starten meget vigtigt, at du, hvis du vadefisker, vader med yderste forsigtighed, da bunden kan være meget lumsk og til tider ustabil. Fiskene – især dem, der har faste revirer i området, kan være mere aggressive, da de skal finde nye pladser, og nye fødeemner kan også være kommet til, da enorme mængder salt og brakt vand kan blive blandet rundt.

Så længe vandet er uklart, vil lidt større agn og skrappe farver være en fordel. Børsteormsimitationer eller regnorm kan også overraske – selv på den åbne kyst!! Er vandet meget uklart, er duftende agn, som orm, tobis eller eks. GULP en fordel.

Det er ikke kun havørrederne, der er mere aggressive – også fladfisken søger meget føde netop ny, og undersøger de nye banker og rev, så prøv, og blive overrasket!

I åerne og sø/mose er der mange væltede træer og sunkne grene, så her er der også opstået nye pladser, og spændende områder. Det er ikke nødvendigvis nemt at komme ned til sin normale mose for tiden, da væltede træer kan give problemer i lang tid – men det kan give et spændende fiskeri.

Gedde fra stormfuld dag.

Gedde fra stormfuld dag.

Tag en tur ud i naturen her efter stormene, og oplev den store forandring, og et spændende fiskeri!

Knæk og bræk derude!

Frank Sjøgreen

 

Facebook Comments
Kategorier : Lystfiskeri