Ørredsøens svære sommerørreder. Del 2

Aftenens fangst i silende regn.

I fredags tog jeg en tur til Tusågård P&T efter arbejde for at se, om jeg kunne lokke en af de mange ørreder derude i fordærv. Der var mange fiskere ved søerne, bl.a. en flok børn, som fiskede en del i børnesøen.

Jeg selv gik først en tur om søerne for at spotte, hvor fiskene stod, og jeg kunne hurtigt se, at de fleste ørreder stod ved ind og udløb, samt tæt ved sivkanterne. Spinne og baitfiskerne fik ikke fisk af betydning, så jeg riggede til med en af mine absolutte favoritmetoder: I den 0,15 mm. tykke fireline hovedline, bandt jeg en lille svirvel. Herefter 60-70 cm. 0,23 fluocarbon, som sluttede med en enkeltkrog str. 10. PÅ krogen monterede jeg 2 gule powermaggots, så den første blev trukket op over krogøjet, så de ikke glider i kastet, og den sidste hænger fri og lokkende efter krogen.

Jeg har ikke blu eller andet, og med denne lette montage kan jeg kun kaste 5-8 meter, hvilket nu også er mere end rigeligt, da jeg ville fiske efter sete fisk. Jeg tager derefter polariserede briller på, og gør og spotter efter fisk. Når jeg ser en fisk, kaster jeg ud en til to meter foran den, så den lander i dens trækretning. LANGT de fleste hugger mens agnen synker, og sjældent under indtagning, men enkelte fisk kan lokkes af bevægelse.

Jeg fik på en times tid to fine fisk, der fightede pragtfuldt, og tog gennemblødt, men glad hjemover kl. 22. Jeg havde nemlig ikke regnet med regnvejr, og havde derfor ikke påklædningen i orden – men fiskes skulle der!

Metoden er super effektiv til sløve og varme sommerørreder, og giver míg masser af fisk, sommeren igennem.

Prøv den næste gang, fiskene ikke rigtig gider – og fang flere fisk! Let grej er at foretrække, og gør sporten endnu sjovere!

Knæk og bræk derude!

Frank Sjøgreen

Facebook Comments
Kategorier : Lystfiskeri