Guld til ørredsøen! Sparkle Nymph!!!

Sparkle Nymph!

Herlig ørred!

Så kom den endelig! Agnen, der kommer til at give Tyskerne hård konkurrence :-)

Jeg har været så heldig, at få fat i et par glas “Sparkle Nymph” fra Powerbait. Bare det, at der stod powerbait på glassene var lokkende for mig, men de små, lokkende gummiagn deri, skulle bare prøves!

Agnene, der fås i flere farver, dufter af powerbait og minder lidt om en minijiggkrop med insektlignende ben. Gummiagnen med duft går særdeles livligt i vandet, og jeg besluttede at tage et par kast med den en dag, da jeg tilfældigt kørte forbi min lokale ørredsø, Tusågård.

Der blev ikke fanget mange fisk ved søen den dag, da temperaturen var faldende, men et par tyskere hev med jævne mellemrum en fisk på land med spinnefisket powerbait.

Jeg satte derefter et flydende bombardaflåd o 10 gram på linen, og 2 meter derefter en lille sparkle nympg i pink/hvid, monteret på en enkeltkrog str. 6. 30 cm. over krogen satte jeg ½ gram vægtbelastning, så den kunne komme hurtigt ned til fiskene, der stod dybt.

Bombardaen havde jeg bundet hjemmefra med en svirvel, 30 cm. 0,40 mm. line, en stopperperle og sluttende med en svirvel ned mod forfanget – der med havde jeg 4 bombardaer klar, der blot kunne sættes på en svirvel med hægte, og dermed var klar til kamp hele tiden :-)

Nu lyder det selvfølgelig, som en lystfiskerhistorie, men i første kast var der hug – ligeledes i andet kast…. I tredje kast gav jeg lige fisken et sekund inden tilslag, og så sad den der! En lille flot regnbue på 43 cm. havde slugt den fine agn totalt, og måtte efter et par spring en tur på land.

Få minutter efter sad der endnu en flot regnbue i samme størrelse, og efter et par billeder, kørte jeg hjemad, da jeg havde en aftale senere.

MEN.. Jeg skal snart af sted igen – med et par glas sparkle nymphs i lommen – de bliver spændende – i øvrigt også på kysten, da de ligner mysiderne lidt…

Knæk og bræk derude!

Frank Sjøgreen.

Facebook Comments
Kategorier : Fangster, Grej og Teknik, Lystfiskeri, Tips og Triks