Kolde ørreder på hvidløg!

Kong vinter har lagt sin klamme hånd på vores fiskevande! Dog har frosten endnu ikke været så hård, så mange ejere af vores skønne ørredsøer har formået at holde hele eller dele af deres vande fri for is med beluftere eller andet.

Hvidt grej til vinterfisk.... Perfekt match!

Fiskene er ikke voldsomt aktive i det kolde vand, så der skal fiskes langsomt eller direkte på bunden.
Tirsdag d. 3/2 var jeg en tur i det lokale vand med gulp hvidløg og powerbait turbo. Først brugte jeg en halv times tid med at gå søen rundt mens jeg fiskede powerbait formet, som en larve langsomt over bunden. Metoden, der plejer at være meget effektiv, virkede ikke for godt, og da linen konstant frøs fast i stangens øjer og på hjulet, valgte jeg at rigge om, og kastede to kugler gulp bait med hvidløgsduft på bunden. Jeg havde en elektronisk bidmelder med sender med, så jeg kunne nu sætte mig ind i den varme opholdsstue i Skyggehale p&t og læse fiskeblade, mens baiten fiskede – ren luksus!

Med en bidmelder med radiosender er fdet let at overvåge grejet!

Efter et kvarters læsning bippede det i min lomme, og jeg fik hurtigt landet en smuk og kold regnbue på knap 40 cm! Herligt!

Der fightes fisk i kulden!

Næste gang vil jeg prøve nogle nye powerbait gummidyr, jeg bare måtte eje – mere om det i en senere blog!

Lækker lille vinterregnbue på Gulp!

Knæk og bræk derude!

Frank Sjøgreen

Facebook Comments
Kategorier : Fangster, Grej og Teknik, Lystfiskeri, Tips og Triks