Genvej til Guldørrederne i ørredsøen!

Der fightes Guld på Veritas stangen og Revo hjulet fra ABU Garcia

Jeg læste på mine mails i sidste uge, at Herning Fiskepark havde udsat en god portion guldørreder i søerne. Trods sommer og arbejde, besluttede jeg derfor at tage en 2-timers tur med min 9 fods Veritas stang og Revohjulet med 0,15 crystal fireline på. For enden af firelinen bandt jeg en lille svirvel, og derefter 1 meter 0,24 fluocarbonline (alm. monofilline kan også sagtens bruges), og til sidst en superskarp enkeltkrog str. 6 påmonteret 2 gule powermaggots, som er et dræbende effektivt våben til de gyldne fisk! Der kan ikke kastes mere end 8-10 meter med den meget lille vægt, men det er rigeligt!

 

 

 

Guldørred med Powermaggots i saksen!

 

Henne ved lufteren, der pisker frisk ilt i søen, stod der adskillige orange ørreder, og et par kast mere, gav endnu en smuk guldørred, der gav selskab til den anden guldørred fra før.
Da jeg kun havde købt et 2-timers kort, der  giver ret til at fange 2 fisk, pakkede jeg sammen, og kørte glad på job igen. Nogle tager en rygepause – jeg tager en fiskepause :-)
Så tag et glas PowerMaggots med, næste gang du skal på ørredjagt i sommervarmen – DET virker!
Knæk & Bræk
Frank Sjøgreen

De to smukke guldørreder fanget på 1/2 times fiskeri!

 

Facebook Comments
Kategorier : Fangster, Grej og Teknik, Lystfiskeri, Tips og Triks