Ambassadeur S LC

Abu Garcia S LC

Svenske Abu Garcia har netop udvidet deres serie af Ambassadeur-multihjul – denne gang med en spændende prisvenlig nyhed inden for runde multihjul med linetæller til effektivt trolling- og dørgefiskeri.

Hjulet er forsynet med digital linetæller med lys, samt en justerbar angivelse af linetykkelse, der sikrer en mere præcis afstandsangivelse. Desuden kan linetælleren indstilles til både at vise fod og meter efter behov.

Ambassadeur S LC er forsynet med Power Disc™-bremse, der sikrer et let justerbart og pålideligt bremsesystem, og yder et solidt bremsetryk på 11 pund.

Kombinationen mellem det ergonomiske håndtag og stjernebremse giver et sikkert og komfortabelt greb under fiskeri og fight.

Ambassadeur S LC fås i to forskellige størrelser – 5500 og 6500 – og fås til både højre- og venstrehånds-indspinning.

Specs:

  • Digital linetæller med lysfunktion og justerbar angivelse af linetykkelse for større afstandspræcision. Valgfri visning af meter eller fod.
  • 2 rustfri stål-kuglelejer.
  • Power Disc™- bremsesystem for et let justerbart og præcist bremsetryk.
  • Gearing 5.1:1 (62 cm. line-indtag pr. omdrejning)
  • Vægt: 314 g.

Vejl. udsalgspris: 1.099,-

Hjulet kan fås allerede nu hos førende forhandlere.
Yderligere informationer kan fås hos Pure Fishing Danmark på tlf. 8644-7899.

Facebook Comments
Kategorier : Ikke kategoriseret