Penn hovedsponsor til DM i Makrelfiskeri

 

Sidste års vinder i DM i Makrelfiskeri.

Sidste års vinder i DM i Makrelfiskeri.

To gange er en gentagelse, tre gange er en tradition! Makrel Festivalen er blevet til et traditionsrigt arrangement, som i år afholdes for tredje gang – med Odden Havn som udgangspunkt, og med tilrejsende deltagere fra nær og fjern.

Weekenden d.19. – 21. august bydes der velkommen til endnu en omgang med makreller, festligheder og underholdning, når VisitOdsherred og Fishing Zealand i samarbejde med Odsherred Sportsfiskerforening afholder en ny runde med Makrel Festival og DM i Makrelfiskeri, hvor Penn er hovedsponsor.

Det folkelige arrangement har sædvanen tro til hensigt at sætte fokus på makrellen som kulinarisk og sportsligt indslag, og i løbet af weekenden vil der være benhård konkurrence om, hvem der løber med titlen som Danmarksmester i Makrelfiskeri – en titel, som i tillæg til hæderen, involverer en hulens masse flotte sponsorpræmier fra Garmin og Penn. Som sædvanlig dystes der både i voksen-,  junior- og ynglingekategorier såvel som i Teams.

Du er velkommen til at fiske fra egen båd, melde dig på en af kutterturene eller fiske fra land.

På hjemmesiden www.makrelfestival.dk, kan du finde masser af informationer om selve festivalen og det forestående DM i Makrelfiskeri. På hjemmesiden finder du også links til tilmelding til DM i Makrelfiskeri samt et udførligt konkurrenceregelsæt.

I alt er der 300 ledige pladser til DM i Makrelfiskeri, og der er allerede nu åbnet for tilmeldingen, som foregår på Makrel Festivalens hjemmeside med Link til Fishtrip.

Vi ses til nogle festlige og sprælske dage på Odden Havn i weekenden d.19. – 21. august!

Facebook Comments
Kategorier : havfiskeri, Ikke kategoriseret, Kystfiskeri, Spinnefiskeri, Trolling