PENN gaveregn i veloverstået Makrel Festival

 

Præmiebordet var spækket med PENN præmier!

Præmiebordet var spækket med PENN præmier!

Den 3. weekend i august er lig med Makrel Festival på Sjællands Odde og igen i år blev der ved samme lejlighed afholdt DM i makrelfiskeri, hvor PENN endnu en gang var hovedsponsor på grejsiden med bl.a. Regiment stænger og Sargus II hjul.

Det mest effektive setup på morgenens makreltur med Antares.

Det mest effektive setup på morgenens makreltur med Antares.

Fiskeriet efter makrellerne foregår fra både kysten, turbåde og småbåde. Jeg var selv ude med turbåden Antares lørdag morgen kl. 05 for at prøve lykken med makrellerne. Skipper havde lidt svært ved at finde makrellerne, men et orange/sort Toby 60 gram blik og et Salt Sea Rigs fra Shakespeare viste sig at være den rette medicin og med først 4 makreller og dernæst endnu en i næste kast, blev jeg rent faktisk topfanger på turen, som kun bød på ni makreller i alt.

Nicolai Ulrik Hansen er bl.a. kendt for sin udsøgte smag ud i fiskegrej og fiskebeklædning.

Nicolai Ulrik Hansen er bl.a. kendt for sin udsøgte smag ud i fiskegrej og fiskebeklædning.

Turen bød i øvrigt på en gensyn med min gamle kollega på Fiske Avisen, Nicolai Ulrik Hansen, som selvfølgelig havde det helt rette grej med på turen i form af sit solide Penn Slammer.
Det var dog småbådende, og især Team Uschi, Team Lima og Ocean Seekeer, der dominerede topplaceringerne og næste ryddede hele præmiebordet i en skøn blanding af både junior og senior fiskere. Især de både, som benyttede chum til at lokke makrellerne til, viste sig at få succes.

Mike fra Team Uschi blev suverænd Danmarksmester med en makrel på 1.055 gram.

Mike fra Team Uschi blev suveræn Danmarksmester med en makrel på 1.055 gram.

Årets danmarksmester i Makrel Fiskeri blev Mike fra Team Uschi med en flot makrel over det magiske kilo – helt nøjagtig 1.055 gram. Mike kommer ikke til at gå ned på PENN grej i den nærmeste fremtid. Tillykke herfra!

Facebook Comments
Kategorier : Spinnefiskeri